Plantegning Zoom

FLOT RÆKKEHUS I NATURSKØNNE OMGIVELSER

Del bolig

I en ejendom fra år 1900 er der i dag etableret en række boliger i form af moderne rækkehuse. Her får I et godt udgangspunkt for dagligdagen i charmerende rammer, og det bedste af det hele er, at beliggenheden placerer jer naturskønt i Midtjyllands Søhøjland.

Selve rækkehuset er lyst, velindrettet og indflytningsklart. Stueplan er dedikeret til to rummelige værelser og et badeværelse omkring en entré, og badeværelset rummer endda et lækkert hjørnespa, en bruseniche og vaskefaciliteter. Følger I trappen ovenpå, mødes I af et fantastisk lysindfald, for der er åbnet op til ét stort rum, som får lys fra flere sider. Køkkenet er tidløst og veludstyret, og der er rigelig plads til både spisebord, sofaarrangement og hobbykrog. Med alle disse fordele er prikken over i'et dog nok alligevel loftshøjden, der på imponerende vis strækker sig til kip og er udnyttet med en yderst anvendelig hems. Ja, det bliver med andre ord en ren fornøjelse at flytte ind her.

At der er tale om et rækkehus, gør også det hele nemmere. Det betyder mindre vedligehold, mere fællesskab og minimalt havearbejde. Samtidig bor I for enden af bebyggelsen, så I kun har naboer til den ene side, og fra alrummet har I desuden udgang til en ugeneret terrasse, der vender stik mod eftermiddags- og aftensolen. Store grønne arealer og en god parkeringsplads slutter ring om den lille klynge af hjem og sætter et dejligt punktum for hele boligoplevelsen.

Som en ekstra bonus er der udsigt til Himmelbjerg Golf Club direkte fra boligen. De grønne fairways og det åbne landskab bliver en naturlig del af hverdagen og skaber en rolig, eksklusiv stemning både inde og ude. Her kan I nyde synet af det velplejede baneanlæg og det kuperede terræn, der skifter karakter med årstiderne – en udsigt, der giver boligen noget helt særligt. Med golfbanen lige ved hånden og udsigt til spillet fra hjemmet er boligen derfor helt ideel for golfentusiaster, der ønsker at kombinere passionen for sporten med en naturskøn og bekvem hverdag.
Adressen ligger godt ti kilometer syd for Silkeborg, der er vidt og bredt anerkendt som Danmarks Outdoor Hovedstad, og de helt nære omgivelser lægger da også op til masser af aktiviteter i det fri. Selvom naturen er i højsædet, skal I dog ej heller gå på kompromis med dagligdagen. De praktiske gøremål klares nemmest i Them, der samler alt i indkøb, skole, dagtilbud og fritidsliv, og som kan nås på et par minutter i bil eller 20 på cykel.

Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Bakbjergvej 16B, 8653 Them
Pris: 2.395.000 kr. | Kontakt Sebastian Frost-Larsen: 30143773
Bakbjergvej 16B, 8653 Them
Pris:
2.395.000 kr.
Få boliglån på 24 timer:
Få boliglån
Type:
Rækkehus med ejerlejlighedsstatus
Boligareal:
82
Grund:
0
Værelser:
3
Energimærke:
A2010
Bygget/ombygget:
1900/2018
Ejerudgift pr. md.
2.238 kr.

Sebastian Frost-Larsen

Ejendomsmægler MDE sfl@brikk.dk +45 30143773

Boliglån

Få et boliglån på helt ned til 24 timer.

Ansøg om boliglån

Ansøg om boliglån. Servicen er gratis og vi sætter dig i kontakt med den bank / institution der vurderes at passe bedst til din situation.

Selv hvis du tidligere er blevet afvist, eller hvis du ikke kan få f.eks. et variabelt lån, plejer vores partnere at kunne hjælpe. Vi udbyder servicen i samarbejde med en række banker, realkreditinstitutter og alternative ejendomskreditlånsløsninger.

Få en gratis vurdering

Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.

Få en gratis vurdering

Bestil Dokumenter

Tilmeld åbent hus