SOLGT! LYS OG INDFLYTNINGSKLAR LEJLIGHED TÆT PÅ KYSTBANEN
Det er en rigtig dejlig lejlighed, der nu står til salg på en central adresse i den populære kystby Humlebæk. Her går turen gennem en pæn og velindrettet toværelses lejlighed, før den ender ude i solen på den sydvendte altan.
Du flytter ind i en hyggelig bebyggelse, hvor klassiske 60’er-ejendomme fordeler sig over lukkede veje, mens de indrammes af gode parkeringsmuligheder og grønne fællesarealer. Her bor du med nem adgang til alt, hvad du kan ønske dig; du kan gå til det meste og cykle til resten. Her er der tale om en god opgang med et rigtig godt og hyggeligt naboskab.
Der er kort vej til både indkøb, byens biograf, Humlebæk Centret og stationen, hvorfra Kystbanen tager dig direkte til såvel Helsingør som København. I området omkring stationen finder du også café, bager og specialbutikker. Samtidig er Humlebæk en by med alt fra skønne badestrande til kulturoplevelser på Louisiana, så du kommer ikke til at mangle noget.
Herfra kan du vende blikket mod lejligheden, som inviterer dig indenfor i velholdte rammer. Du overtager en rummelig toværelses på 69 kvadratmeter, som fordeler sig på nogle gode, store rum. Det mærker du allerede i entréen, hvor du får glæde af fine opbevaringsmuligheder i de indbyggede skabe. Entréen leder dig samtidig videre mod et nydeligt flisebadeværelse med brus og et dejligt køkken, der foruden en masse skabe og skuffer er indrettet med bl.a. en vaskemaskine - og så er der plads til at indrette en hyggelig spiseafdeling.
Turen går videre mod et godt soveværelse og ikke mindst stuen, hvor dagslyset strømmer ind gennem sydvendte vinduer. Det er også fra stuen, at du kan træde direkte ud til dagens bedste soltimer på altanen, der vil føles som et ekstra opholdsrum i sommerhalvåret. Her sidder du i læ for vind og vejr, mens du nyder udsigt over fællesarealets grønne omgivelser.
Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.
Teglgårdsvej 347, 1. tv., 3050 Humlebæk
Pris: 0 kr.
| Kontakt Josephine Varsted: 30142715
Teglgårdsvej 347, 1. tv., 3050 Humlebæk
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.