SOLGT! CHARMERENDE LANDSBYHUS TÆT PÅ SVENDBORG
I Vejstrup finder du dette charmerende landsbyhus og du omgives af landsbyens idyl og nærvær, og samtidig er der blot ti minutter til Svendborg.
Boligen er 126 kvm stor, fuld af sjæl og klar til at tage imod dig - hvad enten du er solo, et boligsøgende par eller en lille familie, som drømmer om landsbylivet. Huset har både store vinduer, der giver en masse lys, og hyggelige trælofter og -bjælker. I stueetagen ligger et stort og rummeligt køkken med god skabs- og bordplads, og hvor der også er mulighed for at indrette en spisekrog. Videre ind i stuen mødes du af et lækkert lysindfald, der både har plads til et stort spisebord og et blødt sofahjørne. Hvis det ønskes, kan rummene også slås sammen til et åbent køkken-alrum. Husets sjæl findes ligeledes på badeværelset, som er rummeligt og velfungerende, men her kan kan du også sætte dit eget personlige præg ved ønske. På førstesalen er der to værelser - begge i rigtigt fine størrelser, og et depotrum afrunder boligoplevelsen.
Huset komplementeres af en lys udestue, der giver 20 ekstra kvm. Bag udestuens panoramavinduer træder du ud i en stor have med flotte træer og buske, der omkranses af hæk. I haven er der mange muligheder, og bagerst finder du en overdækket pavillon, så den friske luft kan nydes uanset vejr. Ved siden af huset er der også en carport, så bilen kan stå i læ.
I området findes både daginstitution og skole i gåafstand, og indkøbet kan klares i Skårup, der ligger to km herfra. Noget særligt for Vejstrup er det livlige og velbesøgte forsamlingshus. Her er der både fællesspisninger, strikkeklub, brætspilsaften og koncerter for både store og små, som er med til at samle lokalbefolkningen om at være sammen, og som er med til at gøre Vejstrup til sådan et dejligt sted at bo. Bussen standser lige om hjørnet og kan fragte dig direkte til Svendborg, hvor du kan udforske den hyggelige havn, butikker og restauranter - og skal du mod Odense, tager det blot 40 minutter.
Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.
Strandvejen 6, 5882 Vejstrup
Pris: 0 kr.
| Kontakt Kasper Lynge Hansen: 30140279
Strandvejen 6, 5882 Vejstrup
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.