DEJLIGT FAMILIEHJEM TÆT PÅ NATUREN OG HVERDAGENS STOP
I bosætter jer her i landsbyen Mølby, hvor såvel naturen som landets idyl og dagligdagens destinationer byder sig til inden for kort afstand. Det gælder både pasningsordninger, indkøbsmuligheder og skole, og hvad angår selve ejendommen, overtager I 141 kvm bolig, der ligeledes opfylder alle børnefamiliens behov.
Huset fremstår indflytningsklart og har gennemgået løbende renovering siden 2010. Der er blandt andet lagt nyt glaseret tegltag med en forventet holdbarhed helt frem til ca. 2110, etableret nye badeværelser, installeret nyt køkken, ligesom vinduer og døre – både indvendigt og udvendigt – er udskiftet. Herudover er der opdateret elinstallationer samt eltavle, hvilket samlet set giver jer en moderniseret og velholdt bolig med minimal vedligeholdelse mange år frem.
Med hele fire værelser og to badeværelser er der perfekte betingelser for, at børnefamilien kan nyde en nem og gnidningsfri hverdag. To af værelserne finder I på førstesalen, hvor der også er et walk-through-closet samt det største af boligens badeværelser, og som en fin detalje pryder charmerende, blotlagte bjælker i indretningen. Husets stueplan folder sig yderligere ud over et rummeligt køkken og en stue i åben forbindelse, så der er god plads til, at I kan etablere både et spiseområde og en sofaafdeling. Samtidig suppleres boligen af et praktisk bryggers med egen indgang, et disponibelt rum med mange anvendelsesmuligheder samt et kælderrum til opbevaring.
Villaen placerer sig på en 1.303 kvm grund, hvor bilerne kan parkeres foran ejendommen, mens et dejligt udemiljø breder sig bagtil. Her træder I ud i en hyggelig have med god plads til både leg og afslapning – hvad end drømmen er trampolin, gyngestativ eller nye haveprojekter. Haven har desuden en attraktiv orientering mod syd, så I får glæde af solen det meste af dagen.
Det er som nævnt i den lille, hyggelige landsby Mølby, at I snart kan få hjemme. Her bliver I en del af et godt lokalsamfund, ligesom I har en kombination af landets idyl og hverdagens fornødenheder lige ved hånden. Bare et par minutter i bil fra adressen ankommer I til Sommersted, der byder på både købmand, daginstitution og skole. Små seks kilometer væk kan I desuden udforske den smukke natur omkring Jels Søerne og de nærliggende skovområder samt nyde forestillinger under åben himmel ved Jels Vikingespil. Beliggenheden giver også nem adgang til større byer: Kun 20 minutter til Haderslev, cirka halv så lang rejsetid til Vojens og omkring 30 minutter til Kolding.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Tovskovvej 12, 6560 Sommersted
Pris: 895.000 kr.
| Kontakt Rasmus Bent: 53703413
Tovskovvej 12, 6560 Sommersted
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.