CHARMERENDE BYHUS MED CENTRAL BELIGGENHED
Nu kan I overtage nøglerne til et charmerende, ældre byhus, der føles som en lille oase midt i Horsens. De fritlagte bjælker, de små detaljer og den særlige varme i rummene gør, at I straks fornemmer historien i væggene og ser muligheden for at skabe jeres egen.
Det er et stille og roligt kvarter, der danner rammen om jeres kommende tilværelse, selvom I bor med både byliv, kultur og natur lige om hjørnet. Casa Arena og Forum Horsens ligger tæt på, mens turen til Caroline Amalielunden - et grønt, levende åndehul med kunstmuseum, legeplads og ikke mindst en hyggelig friluftsscene, hvor musikere jævnligt skaber intime koncertoplevelser - kan nås på omtrent et kvarter. Derudover er der gåafstand til daginstitutioner, skole, supermarkeder samt hele gågadens summende udvalg af butikker, restauranter og caféer. Skal turen videre ud i verden, ligger banegården blot én kilometer væk, ligesom motorvejsnettet er nemt tilgængeligt.
Tilbage på adressen skal I se nærmere på 103 veldisponerede m2, der fordeler sig over to plan. Entréen byder jer velkommen, herfra passerer I brusebadeværelset på højre hånd, mens venstre fører jer ind i hjemmets hjerte: det skønne opholdsrum, hvor køkken og stue smelter sammen i ét. Et værelse og endnu et indgangsparti mod jeres kommende uderum afrunder stueetagen. På førstesalen fører reposen videre til et godt værelse og endnu et disponibelt rum, der nemt kan forvandles til et walk-in eller et hjemmekontor.
Udenfor venter haven som et roligt, grønt frirum, hvor I kan nyde livet helt ugeneret med bl.a. terrasse, plæne og sandkasse til de mindste. Dertil kommer en ekstra overdækket terrasse, der giver ly på såvel de regnfulde morgener som de varme sommeraftener, og så er der rigeligt plads til cykler og sovende børn under tag. Oppe i højderne finder I en altan med et dejligt kig over haven, og som prikken over i’et fuldender et anneks med varmepumpe og strøm de mange muligheder, udearealet byder på.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Frederiksgade 11, 8700 Horsens
Pris: 1.875.000 kr.
| Kontakt Mads Dyg Nielsen: 30145851
Frederiksgade 11, 8700 Horsens
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.