EKSKLUSIV VILLA MED NATUREN SOM NABO FOR ENDEN AF BLIND VEJ I SØLLERØD
Plads, plads og endnu mere plads, og ikke mindst lys, luft og stilrene linjer. Det er blot nogle af de kvaliteter, I kan glæde jer til i denne indbydende villa på hele 240 m2 samt yderligere 25 ikke godkendte m2. Her smelter inde og ude sammen i naturens skiftende kulisse, samtidig med at hverdagens gøremål kan klares lige i nærheden.
Det er et imponerende syn, der møder jer på det grønne, lukkede vænge. Først træder den brede treport-garage frem og når man er kommet igennem garagen, så kommer den nydelige villa og en flot anlagt have til syne. Den skrånende grund lader huset fremstå som ét plan fortil, mens hele underetagen åbner sig bag til og giver to fulde plan i harmonisk samspil. Haven er nem at passe da en del af haven er fredskov og en del er en japansk stenhave.
Grunden er høj beliggende med udsigt direkte til trækronerne og naturen.
Hele vejen rundt om huset løber en træterrasse, som mod havesiden svæver let og danner et naturligt overdække for den fliseterrasse, der folder sig ud fra det nederste plan. Her møder I naturen helt tæt på, for beplantningen og skovens grønne liv kravler helt op til matriklens kant og skaber en atmosfære af ro og privatliv.
Indendørs fortsætter den selvsamme følelse fra det store alrum, hvor generøse vinduespartier fra gulv til loft lukker skovens skiftende farver helt indenfor. Her åbner loftet sig til kip og skaber en imponerende rumfornemmelse, mens pejsen spreder varme og hygge, og det elegante uniform køkken i åben forbindelse giver plads til både madlavning og samvær. Fra køkkenet er der direkte udgang til den sydvendte terrasse og have.
Den samme betagende udsigt kan nydes fra det ene værelse, mens det andet vender mod den rolige forhave. Hertil kommer et tidløst badeværelse med brus samt en rummelig entré, der elegant fordeler alle rum og samtidig giver direkte adgang til underetagen. Her finder I en stor stue (som nemt kan laves til 2 værelser), et værelse, et bryggers med udgang, et teknik/opbevaringsrum samt et badeværelse med kar og adgang til sauna. Underetagen er godkendt til bolig pånær 25 m2.
Tilsat en beliggenhed i Søllerød får I nærhed til alt det nødvendige og naturen som en fast følgesvend med både Rude Skov, Rygård Overdrev, Søllerød Kirkeskov, Jægersborg Dyrehave og Skodsborg Strandpark lige i nærheden. Daginstitution og indkøb ligger i kort gåafstand, mens skolen nås efter få minutter i cykelsadlen. Desuden ligger Nærum Station kun én kilometer fra adressen, så I har altid hurtig og nem forbindelse videre.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisni
Tovesvej 27, Søllerød, 2850 Nærum
Pris: 14.850.000 kr.
| Kontakt Sebastian Kirchhoff: 42417686
Tovesvej 27, Søllerød, 2850 Nærum
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.