Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Villa · Haslev · Sag 1920009589

Heering Huse 39

4690 Haslev · Faxe Kommune

Del bolig
BoligtypeVilla
Boligareal188 m²
Grund745 m²
Værelser6
Opført2016
EnergimærkeA2010

Om ejendommen

SOLGT! MODERNE VILLA SOM SKAL OPLEVES

MODERNE 1 PLANS VILLA MED KORT TIL HVERDAGEN.

Det er det helt søde liv, der venter den boligsøgende børnefamilie i Dalby. Byens gode atmosfære er kravlet ind over matrikelgrænsen og fylder det 188 kvm store hjem fra start til slut, mens det moderne udtryk og de dertilhørende faciliteter sikrer absolut velvære i hverdagen. ‘Lys, luftig og lækker’ opsummerer helt kort villaen, og den kan netop nu blive jeres.

Gule sten stablet i ét plan, sorte betontagsten på toppen og grønne planter arrangeret i et muret bed tager imod jer ved vejkanten, mens bilen får et trygt helle under carportens tag. Derfra finder I direkte ind i bryggerset eller skuret - eller I kan følge fliserne om i haven.

Orienteret mod sydvest suger den til sig af lune solstråler dagen lang, og uanset om I er til solslik, grill eller en god bog i skyggen kan I finde det perfekte spot på terrassen, der svøber sig om husets sydvestlige vinkel for så at glide ind under overdækket om hjørnet. Græs og et levende hegn fuldender det gode udeliv.

I tilgår hjemmet via enten entréen eller bryggerset - og uanset hvilken vej, I vælger, føres I direkte ind i det skønne leverum, hvor stuen smelter sammen med køkken og alrum for hjemmets naturlige samlingspunkt. Akustiklofterne rejser sig til kip i køkken-alrummet og skaber en pragtfuld rumfornemmelse, hvor madlavningen får rigtig gode betingelser omkring køkkenøen, omringet af grebsfrie fronter og integrerede hvidevarer.

Det moderne, stramme udtryk fortsætter ud i viktualierummet, der er indrettet med vinkøleskab, børneafdelingens disponible rum, tre gode værelser og bad samt forældresuiten, hvor I fra soveværelset kan tilgå et privat bad via det praktiske walk-through.

I får hjemme i Dalby, der helt i tråd med boligen sikrer bekvemmelighed i hverdagen. Skole, børnehus, hal og indkøb samler sig inden for 1,5 km, mens byens gader også byder på et væld af lokale erhverv, pizzeria og mikrobryggeri. Tryggevælde Å klukker derudaf og udgør byens sydlige grænse ud mod det grønne marklandskab, og tager eksempelvis arbejdet jer ud af byen, vil I glædes ved 14 minutter til Haslev, 26 til Køge og 32 til Næstved.

Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering