Plantegning Zoom

LYS FIREVÆRELSES LEJLIGHED I FAMILIEVENLIGE OMGIVELSER

Del bolig

I rolige omgivelser, og på grænsen mellem by og natur, har vi netop nu fornøjelsen af at præsentere en dejlig lys lejlighed, hvis 95 kvadratmeter bærer tydelige præg af gode moderniseringer. Her venter det pladskrævende par eller den mindre børnefamilie en nem og bekvem tilværelse.

Rene linjer og kølige farver præger ejendommene langs H. C. Andersens Vej, og mens det rå udtryk skriver sig lige ind i 1960’ernes arkitekturhistorie, bløder områdets grønne arealer det hele lidt op. Her er gode parkeringsforhold og et fornuftigt stykke ud til vejen, så fred og ro indfinder sig hurtigt under himmelbuen, der strækker sig vidt hen over plæner, legefaciliteter, træer og frodige pletter dedikeret til “vildt med vilje”.

I skal op på 1. sal, hvor lyset og udsigten til grønt er skøn, mens adgangen til lejligheden stadig er behagelig uden alt for mange trapper. Hoveddøren åbner op til et bredt gangareal med fin plads til opbevaring, og derfra kan I følge pæne gulve og milde farver ud i resten af lejlighedens 95 kvadratmeter.

Tre værelser i varierende størrelser kan indrettes til lidt af hvert, mens det største er oplagt som soveværelse med direkte adgang til boligens badeværelse. Dertil kommer et toilet, en rummelig stue med lys fra sydvest, og til slut skal I på opdagelse i det moderne køkken, hvis grebsfrie fronter og akromatiske farver omfavner alt i hårde hvidevarer, inklusive ovnen i arbejdshøjde.

Områdets grønne toner sender sine træer og plæner over vejen, hvor de fortsætter ned til Rørdal Kridtgrav, der udgør et pragtfuldt pusterum her i det østlige Aalborg. I kommer også ganske tæt på Limfjorden, og mens I finder både indkøb og to pasningstilbud inden for bare 250 meter, er der godt en kilometer til skole og boldbaner.

Det er med andre ord den helt nemme hverdag, der venter jer, og den understreges af udvalget af bagerier, spisesteder og forretninger, der tager til som I bevæger jer tættere på Aalborgs mest centrale gader - en tur, der ikke tager andet end 15 minutter på cykel og ti minutter i bil.

Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.

H. C. Andersens Vej 22, 1. tv., 9000 Aalborg
Pris: 1.195.000 kr. | Kontakt Javid Hossaini: 30140702
H. C. Andersens Vej 22, 1. tv., 9000 Aalborg
Pris:
1.195.000 kr.
Få boliglån på 24 timer:
Få boliglån
Type:
Ejerlejlighed
Boligareal:
95
Værelser:
4
Energimærke:
B
Bygget/ombygget:
1967
Ejerudgift pr. md.
2.912 kr.

Javid Hossaini

Ledende ejendomsmægler, MDE jh@brikk.dk +45 30140702

Boliglån

Få et boliglån på helt ned til 24 timer.

Ansøg om boliglån

Ansøg om boliglån. Servicen er gratis og vi sætter dig i kontakt med den bank / institution der vurderes at passe bedst til din situation.

Selv hvis du tidligere er blevet afvist, eller hvis du ikke kan få f.eks. et variabelt lån, plejer vores partnere at kunne hjælpe. Vi udbyder servicen i samarbejde med en række banker, realkreditinstitutter og alternative ejendomskreditlånsløsninger.

Få en gratis vurdering

Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.

Få en gratis vurdering

Bestil Dokumenter

Tilmeld åbent hus