ATTRAKTIVT RÆKKEHUS MELLEM ØRESUND OG KYSTBANEN
Vi står nu klar med nøglerne til et eftertragtet rækkehus her i de trygge rammer af Slotsbakken - en populær bebyggelse, der placerer sig midt mellem Øresund, skøn natur og byliv. I får 94 indbydende kvadratmeter og en have fuld af sol, så I kan godt begynde at glæde jer.
Det kan være solisten såvel som parret eller den lille familie, der forelsker sig i det dejlige hus, som er opført i to fulde plan med en lys og smagfuld indretning. Huset fremstår utrolig velholdt både inde og ude. I kan parkere få skridt fra matriklen, så det er nemt at bære de tunge indkøb fra bilen til hoveddøren - og I bydes allerførst velkommen af en hyggelig, lukket gårdhave, når I åbner havelågen. Her finder I desuden et praktisk udhus. Der er ligeledes etableret flere fælles elladestandere og der er mulighed for at leje en carport i foreningen. I foreningen er der derudover fælleshus, bilvaskeplads, værksted og mulighed for at leje gæsteværelse.
I føler jer hjemme fra det øjeblik, I krydser dørtærsklen. I møder nemlig et hjem med en rar og varm atmosfære, og takket være den pæne stand bliver det nemt at gøre boligen til jeres egen. Derudover er det en veldisponeret planløsning, der fordeler pladsen, så I får en fin opdeling mellem samvær og privatliv. I kan trække jer tilbage på førstesalen, hvor I finder et nydeligt badeværelse samt to højloftede værelser med et skønt lysindfald.
I stueplan er pladsen primært dedikeret til samværet. Foruden et bryggers finder I nemlig køkkenet, alrummet og stuen, som forenes til et åbent leverum. Karnappen med de store ovenlysvinduer lukker en masse naturligt lys ind i rummet, hvilket skaber en skøn rumfornemmelse - og terrassedøren skaber en flydende overgang til haven, når sommeren kommer. Herude får I et herligt uderum med en masse gode soltimer. Haven indrammes af hegn og hæk, der sørger for privatlivet, mens en havelåge åbner op til endnu mere grønt på det store fællesareal.
Fællesarealet fortsætter ud i grønne områder, der lægger sig op ad golfbanen, og hestefoldene og skovene ved Kokkedal Slot. Der er stisystemer til blandt andet skole, gymnasium og Hørsholm Idrætspark og til Øresund, hvor I kan nyde stranden og en is ved Mikkelborg. Derudover har I kun 500 meter til Kystbanen, som tager jer direkte til storbylivet i København, og I har gåafstand til indkøb, mens mere butiksliv venter både i Kongevejscentret og i Hørsholm Midtpunkt.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Slotsbakken 175, 2970 Hørsholm
Pris: 3.895.000 kr.
| Kontakt Josephine Varsted: 30142715
Slotsbakken 175, 2970 Hørsholm
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.