115 KVM ETPLANSVILLA MED 44 KVM ANNEKS / GARAGE, PÅ STILLE VILLAVEJ I ISHØJ LANDSBY
* Etplansvilla med anneks, godkendt til erhverv med bad / frokoststue
* Stor grund på 840 kvm, og med god beliggenhed på en stille villavej
* Velholdt ejendom i en oprindelig stil, giver fine muligheder for eget præg
EN ETPLANSVILLA I LANDSBYIDYL KUN 20 MIN FRA KBH
Ishøj Landsby kan noget særligt, for den ligger som en fredelig og idyllisk plet på landkortet, omgivet af skøn natur, men kun 20 minutter i bil fra det indre København. Her kan I altså få en boligdrøm til at gå i opfyldelse, for I kan flytte i hus og have i de trygge rammer af en aktiv landsby, men uden at vinke farvel til storbyen.
På en af landsbyens attraktive adresser står vi klar med nøglerne til jeres nye hjem: en klassisk etplansvilla med velbevaret 60’er-arkitektur. I skal give nyt liv til en rødstensvilla med indbygget charme og originale detaljer, der kendetegner den traditionelle 60’er-villa; se bare de fine parketgulve, dørene, de indbyggede skabe og de brede vinduespartier, der fylder hjemmet med dagslys. Alt det kan I, hvis I ønsker det, bevare i takt med at hjemmet moderniseres og opdateres.
Boligen byder på 120 kvadratmeter. I får bl.a. to indgangspartier, der tæller en entré og et rummeligt bryggers. Dertil kommer et badeværelse med brus samt tre værelser, hvoraf det oplagte soveværelse fuldendes af en stor, original skabsvæg. Turen går herfra videre til først et køkken og dernæst en stor vinkelstue med rigelig plads til at samles - og måske I allerede nu er begyndt at forestille jer et åbent køkken-alrum? I skal blot slippe fantasien løs og folde jeres personlige indretningsidéer ud.
Fra stuen træder I videre ud til nogle fine bonuskvadratmeter i udestuen, der giver jer et ekstra opholdsrum på grænsen mellem inde og ude. Her kan I sidde en tidlig forårsdag og nyde udsigten til den grønne have, der stille og roligt springer ud. Huset ligger på en 840 kvadratmeter stor grund, og der er dejligt med plads til udelivet i haven, som er fuld af buske, træer og grønt til øjet.
Ishøj Landsby er et herligt sted at slå sig ned. Her er sammenhold og gang i foreningslivet; her er skole, sport og børnehus samt indkøb lige over vejen; her er smuk natur i nabolaget; og så har I ti minutter på cykel til Taastrup St., hvor I fanger S-toget mod Indre By.
Highlights:
- Velholdt ejendom i oprindelig stil, giver fine muligheder for eget præg samt evt. tilbygning
- Lukket/ugeneret have med sol hele dagen
- 60 cm høj krybekælder under det meste af huset (undtaget bryggers og badeværelse) som gør det nemt evt. at etablere gulvvarme
- Nyere brændeovn som opfylder gældende miljøkrav
- Ejendommen har garage / anneks
- 300m til indkøbsfaciliter (Netto) og offentlige transportmidler
- 1,5 km til den lokale Ishøj skole via lukket stisystem
- Ishøj station kan nåes via lukkede stisystemer - ca. 4-5 km.
- Høje Tåstrup station (fjerntog + S-tog) ca. 4 km
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.