SOLGT! ET FINT OG HYGGELIGT HUS I IDYLLISKE OMGIVELSER
                
                Er du på udkig efter nye rammer om hverdagen, og vil du allerhelst slå dig ned lige dér, hvor markerne og den åbne himmel skaber hygge og idyl hele vejen rundt? Så skal du med til Turup, hvor du bare otte minutter fra Assens og tre kvarter fra Odense kan overtage 74 kvadratmeter gulstenshus med indlagt fjernvarme samt en dejlig overskuelig have til.  
Vi starter stort, med Turup og omegn, hvor du hurtigt kommer helt ned i tempo. Grønne og gule marker, tætte klynger af træer og den åbne himmel præger tilværelsen i den hyggelige, lille by, der mest af alt består af fine huse på fine veje. Bussen stopper lige ude på vejen og fragter dig direkte til Assens, hvor marklandskabet afløses af først byliv og så maritim atmosfære ved marinaen. Indkøbsmuligheder, spisesteder, caféer og forretninger samler sig i de stemningsfulde gader, så du får alt, hvad du skal bruge lige her. Dertil kommer grønne parker og alle marinaens både, næsset og gode gåruter.  
Vi zoomer ind, helt tæt på det fine hus, der med gule sten og hvidrammede vinduer tager sig ganske indbydende ud. Bilen kan du parkere i den lukkede garage, før du finder vej om i haven, der omringet af hæk, og med græs og få træer, udgør et godt og overskueligt udgangspunkt, når du skal til at anlægge drømmehaven. Måske du vil holde det pænt ryddeligt som nu og blot dække op med borde og stole på den sydvendte terrasse - eller måske skal der opsættes højbede og drivhus, ja, måske endda nogle bede med stauder og pryd?  
Der er nedgang til kælderen, der råder over 28 kvadratmeter fordelt på to disponible rum og husets badeværelse. Her er pænt og lyst, blandt andet takket være den høje sokkel, der tillader lysgivende vinduer. Ovenpå venter boligens 74 kvadratmeter, der starter i den rummelige entré med indbygget skabsplads herfra er der adgang til toilet. Lys må siges at være et tema her i huset, for milde farver og flotte lysindfald sikrer gode fornemmelser fra start til slut. Fra entréen kan du bevæge dig ind i den dejligt store stue eller ud i køkkenet, der har alt i hårde hvidevarer, og som baner vejen for såvel spisestuen som soveværelset. Her er der også skabsplads.
            
 
            
                
                
                    Turupvej 60, 5610 Assens
                    
                                            
                            PERFEKT TIL UDLEJNING                        
                                        
                    
                        Pris: 0 kr.
                        
                        | Kontakt Nicklas Elnegaard: 30205317
                 
                
                
                
                
                    Boliglån
                    Få et boliglån på helt ned til 24 timer.