Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Villa til salg · Randers SØ · Sag 1920009111

Clausholmvej 208

8960 Randers SØ

Del bolig

Kontantpris

695.000kr.

Ejerudgift 2.025 kr./md.

Book fremvisning
BoligtypeVilla
Boligareal216 m²
Kælderareal111 m²
Grund600 m²
Værelser7
Opført1900
EnergimærkeE
Ejerudgift/md.2.025 kr.

Om ejendommen

SKAB JERES DRØMMEHJEM I RUMMELIGE RAMMER

Tag med til Årslev, hvor en rummelig villa netop nu åbner dørene for jer, der drømmer om trygge rammer, masser af plads og en rolig hverdag tæt på byen. På hele 216 m² er der god plads til familien, mens de lyse rum danner et tidløst grundlag for at skabe lige præcis det hjem, I ønsker.

Bilen parkerer I i garagen, og herfra er der kort vej om i haven, der ligger perfekt orienteret mod syd. På fliseterrassen kan I nyde eftermiddagens solstråler med en kop kaffe i hånden, mens børnene leger på plænen. Haven er både solrig, ugeneret og nem at holde, da den er anlagt med plæne og afskærmet af hæk og hegn.

Indendørs bydes I velkommen i entréen, men I kan også gå tørskoet direkte ind via bryggerset fra garagen. Herfra er der adgang til et badeværelse med både brus og kar samt et hjemmekontor. Videre fremme folder stueetagen sig ud i en spisestue, et lyst opholdsrum og et køkken med rigelig bord- og skabsplads; der er tilmed plads til, at I kan indrette et spisehjørne.

På førstesalen er kvadratmeterne dedikeret til privatlivet. En anvendelig repos leder vejen forbi fire gode værelser, der både giver plads til børn, forældre og gæster. Som supplement rummer kælderen ekstra opbevaring, så pladsen aldrig bliver en begrænsning. Boligen opvarmes med et træpillefyr, hvor blot seks paller om året sikrer et varmt hus og rigeligt med varmt vand. Der er desuden indlagt fibernet, så hjemmearbejdspladsen eller streamingkvaliteten altid er i top.

Som nævnt bosætter I jer i landsbyen Årslev, hvor I får en rolig og bekvem tilværelse med kort afstand til det hele. Skolebussen samler børnene op lige på den anden side af vejen, og busforbindelserne passer også perfekt til gymnasium, handelsskole og SOSU-uddannelse i Randers og Paderup. Til dagligdagens behov er der købmand i Voldum blot fem minutter væk, mens Assentoft, fire kilometer fra huset tilbyder både supermarkeder, pizzeria og skole. Derudover er der kun ca. 30 min til Aarhus.

Derudover er der kun seks minutter til motorvejen, syv minutter til Randers Storcenter og blot 11 kilometer til Randers bymidte, hvor byens mange tilbud venter. Naturen er lige uden for døren, og der er fine muligheder for vandreture – eksempelvis en smuk tur over Alling Åen.

Her får I altså en rummelig villa i fredelige omgivelser, tæt på både natur, byliv og gode transportforbindelser.

Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering