Er drømmen et fristed, hvor hverdagens stress og travlhed skiftes ud med ro, fred og naturens nærvær? Så skal I se nærmere på dette hyggelige fritidshus, et Planethus af typen Mars 61, hvor naturen smelter sammen med hverdagen. Lige dér, hvor sommerhuskvarterer møder naturen, venter 53 indbydende og velindrettede kvadratmeter på at sætte rammerne for jeres næste mange ferieminder.
I får næsten ikke en bedre placering her i Hyllingeriis, hvor sommerhusene ligger side om side ned mod Roskilde Fjord; og jeres ligger på en vaskeægte koteletgrund i første række til de omkringliggende vidtstrakte marker. Her byder det blåmalede træhus, i selskab af et skur med integreret carport i selvsamme stil, velkommen til den knap 1000 kvadratmeter store grund. Fin beplantning omfavner huset, mens plænen strækker sig vidt og bredt, indtil den smelter sammen med markerne, og flaget er hejst, klar til mange festlige sammenkomster her.
Indendørs inviterer et lyst leverum ligeledes til samvær og nærvær med et nydeligt, tidløst køkken i åben forbindelse med en dejlig stue, hvor loftet åbner sig til kip, og store vinduespartier lukker det grønne helt indenfor. Her kan I lunes omkring brændeovnen på koldere dage, og slå havedøren op til den overdækkede terrasse og udvide leverummet med ekstra kvadratmeter på varmere dage. To hyggelige værelser gør plads til børn eller gæster, mens et nydeligt badeværelse med brus og vaskefaciliteter runder boligen af.
Alt dét placerer sig i det naturskønne Hornsherred i gåafstand til Roskilde Fjord. Ja, faktisk byder området mellem de to fjorde på mange dejlige badestrande, ligesom det varierede landskab byder på vandreruter og oplevelser for små og store; udforsk Nationalpark Skjoldungernes Land, bliv klogere på historien i de smukke sale på Selsø Slot og afslut dagen med snobrød i slotshaverne. For jer, der holder af livet på vandet, er der også mulighed for at tage kano, kajak eller robåd med på fjorden – og ønsker I plads til en sejlbåd, kan den ligge i enten Skuldelev eller Østby Havn. Nærmeste supermarked ligger i nabobyen Skuldelev.
Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.
Hyllingeriis 38, 4050 Skibby
Pris: 1.195.000 kr.
| Kontakt Jeppe Harder Kjølsen: 30145907
Hyllingeriis 38, 4050 Skibby
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.