Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Villa · Vejle · Sag 1920008728

Jerlevvej 5

7100 Vejle

Del bolig
BoligtypeVilla
Boligareal107 m²
Grund873 m²
Værelser4
Opført1972
EnergimærkeE

Om ejendommen

SOLGT! PÆN ETPLANSVILLA MED SOLRIG HAVE TÆT PÅ NATUREN

Nu har I muligheden for at overtage nøglerne til en gedigen 70’er-villa i ét plan. Huset ligger i trygge Jerlev og byder på en solrig have, lyse rum og et aktivt lokalsamfund med hverdagens bekvemmeligheder lige ved hånden - alt sammen kun otte kilometer fra Vejle by.

Allerede ved ankomsten fornemmer I villaens klassiske charme med den gule murstensfacade, der byder jer velkommen hjem. En indkørsel leder op til huset, hvor bilen kan parkeres i den murede garage, og herfra kan I bevæge jer om bagved, hvor den store og nemme have folder sig ud. Børnene har rigeligt plads til at tumle på græsplænen, mens de voksne kan samles på den vestvendte fliseterrasse, der tilsmiler jer i solens allerbedste timer. Den tætte hæk indrammer desuden haven, så I kan nyde udelivet ganske ugeneret.

Bag hoveddøren venter 107 kvadratmeter fordelt på en indbydende og gennemtænkt planløsning. Her får I et bryggers, der sikrer de praktiske betingelser, et brusebadeværelse samt tre værelser i gode størrelser, der nemt kan tilpasses børnefamilien, hjemmearbejdspladsen eller gæsterne. Men det er i opholdsrummet, hjemmets hjerte for alvor mærkes - et lyst og luftigt rum, hvor køkkenet står som det naturlige udgangspunkt med videre afsæt til stuen, så fællesskabet får de bedste betingelser.

I får hjemme i Jerlevs trygge og rolige kulisse med kort vej til alle hverdagens gøremål. Det lokale kulturhus danner rammen om sociale arrangementer, mens Min Købmand og børnehaven kun ligger få hundrede meter fra adressen. Til skolegang såvel som idrætsaktiviteter for store som små går turen mod Ødsted bare tre kilometer væk, mens naturen melder sig umiddelbart efter med Vejle Ådal som nabo. Her kan I følge afmærkede vandrestier og løberuter, og langs åen venter gode muligheder for kajak og kano. Samtidig er Vejles byliv blot otte kilometer væk.

Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering