Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Ejerlejlighed · Frederiksberg · Sag 1920008705

Munkensvej 10, 4. tv.

2000 Frederiksberg

Del bolig
BoligtypeEjerlejlighed
Boligareal65 m²
Værelser3
Opført1911
EnergimærkeD

Om ejendommen

SOLGT! SKØN TREVÆRELSES MED ALTAN OG CENTRAL BELIGGENHED

Flotte plankegulve, smuk stukkatur og en stemning, der kun findes i en klassisk københavnerlejlighed. Det får du alt sammen med i købet af denne treværelses på grænsen mellem Frederiksberg og Nørrebro, hvor hver en dyrebar kvadratmeter er udnyttet til UG.

Vi skal højt op under himlen, hvor hjemmet venter med en attraktiv indretning, der egner sig perfekt til de to roomies, den lille familie eller bare dig, der har brug for et hjemmekontor. Du får nemlig glæde af to gode værelser af omtrent samme størrelse, der åbner ud til en entré og en stue, som ligger i åben forbindelse. Fra entréen er der ydermere åben forbindelse ind til det veludstyrede og lyse køkken, og dermed skabes der en naturlig og behagelig sammenhæng i boligen. Stuen har en pæn størrelse med plads til både spisebord og sofaafsnit, og rummet forlænges sågar ud på en solrig altan, der i sommerhalvåret udvider hjemmet med endnu en indbydende opholdszone. Slutteligt afrundes herligheden af et brusebadeværelse med hvide klinker og indbygget sæbehylde, ligesom de gode faciliteter fortsætter med blandt andet en vaskemaskine i køkkenet.

Men lad os vende tilbage til altanen, for her kan du indrette en solrig hyggekrog med kig til rolige omgivelser. Den vender nemlig ind mod det grønne gårdmiljø, hvor du også har mulighed for at opholde dig udendørs, og hernede er rammerne sat for sommerfødselsdage og grillaftener med venner, familie eller naboer. Selve ejendommen er desuden klassisk og velholdt, og passer på alle måder ind i det klassiske bybillede.

Du får hjemme på en lukket vej, der ligger som sidegade til Borups Allé - i et område, hvor hyggelige caféer popper op hist og her, og hvor hverdagen bliver nem. Indkøb er nemlig lige rundt om hjørnet, mens nærområdet også byder på attraktive skoler og institutioner samt S-tog ved Fuglebakken Station. Selvfølgelig bliver cyklen også hurtigt en fast del af hverdagen, for efter seks minutter er du ved Frederiksberg Centret eller Nørrebrogade og Assistens Kirkegård i modsatte retning, ligesom det tager ti minutter at nå Indre By.

Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering