Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Villa · Vordingborg · Sag 1920008636

Solkrogen 6

4760 Vordingborg

Del bolig
BoligtypeVilla
Boligareal110 m²
Grund777 m²
Værelser4
Opført1967
EnergimærkeC

Om ejendommen

SOLGT! EN EJENDOM DER SKAL OPLEVES - MANGE GODE FORBEDRINGER

DEJLIG 60'ER-VILLA I GRØNNE OMGIVELSER

På et lukket vænge i trygge og børnevenlige Ore står vi klar med nøglerne til en klassisk etplanvilla i gule mursten. Den kommer med både en solrig have og en beliggenhed, der forener naturens ro med hverdagens bekvemmeligheder. Her bor I midt i åbne vidder med skov og kyst inden for rækkevidde - og samtidig tæt på skole, indkøb og byliv i Vordingborg.

En indkørsel fører op til huset, hvor bilen holder i tørvejr under carporten. Herfra kan I bevæge jer om bagved, hvor I mødes af en grøn og rolig have, omkranset af tæt hæk og anlagt med plæne, buske og træer, der sikrer privatliv og skiftende stemninger gennem året. Langs facaden venter et dejligt terrassemiljø, mens en overdækket terrasse mod haven sørger for læ og mulighed for at nyde udelivet uanset vejr. Dertil kommer integreret udbygning med plads til haveredskaber og opbevaring.

Inden døre byder boligen på 110 veludnyttede kvadratmeter med en tydelig 60’er-sjæl og en planløsning, der adskiller ophold og hvile. Entréen har originale, indbyggede skabe med god plads til overtøjet, og herfra leder en fordelingsgang jer videre forbi et klassisk badeværelse og tre regulære værelser på stribe. I hjemmets modsatte ende venter opholdsrummene med køkken side om side med en stor, indbydende stue, hvor brede vinduespartier mod vest lukker haven og eftermiddagssolen helt ind. Indret jer med spisebord og sofaer, og nyd tilværelsen lige hér, hvor den er allerbedst. Planløsningen afrundes med et bryggers med egen indgang.

Energirenovering I 2018 udført af lokale håndværkere. Nyt asbestfrit B7 eternittag. Batt 100mm.+Nu med 300mm papir granulat isolering på loft. Nye tagrender. Nye udvendige vinduer og døre overalt med 3 lag glas A+. I 2018 ny fjernvarme Unit med ECL styring og varmtvandsbeholder i bryggers. Helt nye fliser på badeværelses gulv. Gulvvarme på badeværelset og i køkken. Nye el-kontakter overalt i huset. Nye Danfoss termostater og pakdåser på radiatorer. Energimærke C.

Beliggenheden taler sit eget rolige sprog. I bor midt i et trygt kvarter, omgivet af åbne vidder, legepladser og natur. På få minutter kan I stå ved det smukke Ore Fyr og kigge ud over vandet - eller I kan tage en tur til Kuskeskov, hvor stierne snor sig mellem gamle træer. Når hverdagen kalder, ligger Vordingborg blot to kilometer væk med alt, hvad I har brug for; daginstitution, skole, FGU, indkøb og mere til; og i hjertet af byen, langs Algade, møder I et levende handelsliv med butikker, caféer og historiske bygninger, der sætter scenen for hyggelige pauser.

Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering