DEJLIG FAMILIEVILLA TÆT PÅ ØRESUND OG SMUK NATUR
Der findes steder på det danske landkort, hvor man kan drømme om at lande boligjagten - og Trørød er ét af dem. Midt i Nordsjællands skønne natur - tæt på Øresund - kan I nu overtage nøglerne til en pæn og velholdt familievilla med 60’er-arkitekturens indbyggede charme.
Trørød er et utroligt attraktivt sted at slå sig ned. Byen er over årene smeltet sammen med Vedbæk og Gl. Holte, og den indrammes af fantastiske naturområder; I bliver stort set naboer til Kohave Skov, hvorfra I kan følge stierne hele vejen til Jægersborg Hegn, og mere natur venter ved Maglemosen, Kikhanerenden og ikke mindst ved Øresund, som I kan cykle til på under ti minutter. Samtidig er I sikret en nem hverdag, for der er én kilometer til skole, der er børnehus for enden af villavejen, og Trørød Torv står til rådighed med indkøb, butikker og takeaway få minutters gang fra hoveddøren.
På adressen præsenteres I for en klassisk 60’er-villa, der ligger på en intet mindre end 1.166 m2 stor grund. Der er altså luft omkring jer og rigelig plads til udelivet i den flotte, frodige have. Huset ligger desuden helt tilbagetrukket på grunden, så I bor dejligt ugeneret. Ud mod vejen findes til gengæld en carport med udhus.
Boligen byder på 154 m2 i ét plan, hvor pladsen fordeler sig på bl.a. en entré, et bryggers, et gæstetoilet og et stort flisebadeværelse med retro-fliser, badekar og bruseniche. Dertil kommer fire værelser, hvoraf det ene udgør et oplagt kontor, mens et andet kan forvandles til to, hvis behovet opstår. Der er desuden indtænkt gode opbevaringsmuligheder rundt om i de indbyggede skabe.
På jeres vej gennem boligen kan I nyde synet af alt fra parketgulve til brede vinduespartier og stuens murede bænk, der alt sammen tilfører hjemmet en klassisk charme, som man kender den fra 1960’ernes populære villaer. Samtidig er hjemmet pænt og også opdateret; se bare det stilrene køkken-alrum med foldedøre ud mod morgenterrassen. Dertil kommer den lyse stue med fri passage til haven - en skøn have med en masse grønt, hyggekroge, højbede og flere solrige terrasser, hvoraf den ene er overdækket med sol fra eftermiddag til aften.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Ellesletten 8, 2950 Vedbæk
Pris: 7.995.000 kr.
| Kontakt Josephine Varsted: 30142715
Ellesletten 8, 2950 Vedbæk
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.