VILLA MED 129 VELHOLDTE KVM TÆT PÅ SÅVEL BY SOM SKOV
Ro og markudsigt; 129 pæne og velholdte kvadratmeter bolig; og solrige og frodige udearealer - hvad mere kunne I bede om?
Lige udenfor Dianalund, med skoven til den ene side og grønne marker til den anden, venter et fint og indbydende hus på nye ejere. Det præsenterer sig med hvidpudset facade, sprossede vinduer og en dejlig stor kvist, som kigger ud over landskabet.
I finder hurtigt vej rundt om huset og om i haven, der er fuld af solfyldte pletter og hvor de gamle æbletræer udgør en pragtfuld oase for hele familien. Boldspil, leg i sandkassen og hop på trampolinen finder ubesværet sted side om side med lure i hængekøjen og afslapning på terrassen, ligesom de lune fliser oser af hygge og oplagt bliver samlingspunktet for grillaftener under åben himmel.
Hoveddøren slår op til lyse, milde farver og rustikke detaljer, der går sammen om at danne et hyggeligt og dog luftigt hjem på tværs af husets kvadratmeter. To stuer fordeler sig i hver deres ende af trappen, så hygge foran pejsen kan nydes nede, mens den skønne udsigt virkelig kommer til sin ret ovenpå. Dertil kommer tre værelser, et flisebeklædt brusebadeværelse samt et dejligt stort køkken, som forsyner jer med alt i hårde hvidevarer.
Skal tumleture på græsplænen skiftes ud med spadsereture under grønne grene, venter Bøgeskovens rolige arealer for enden af vejen. Skov og marker afløser hinanden på kryds og tværs her på Vestsjælland, og her er mange rekreative områder, hvor man kan boltre sig.
Udover den naturskønne beliggenhed kan I se frem til en gnidningsfri hverdag, hvad angår transporttider og afstande, for der er kun 700 meter til Dianalund by. Skole, SFO, daginstitution, sportshal, indkøbsmuligheder, apotek, bibliotek, tandlæge, station med jernbane til Slagelse eller Holbæk… Ja, vi kunne blive ved med at liste alle byens gode faciliteter, men pointen er, at her kommer I ikke til at mangle noget.
Skulle I alligevel være på udkig efter lidt mere by fra tid til anden, er der under 30 minutters kørsel til Sorø, Ringsted, Slagelse og Holbæk.
Vi glæder os til at se jer på en fremvisning.
Brandstrupvej 42, 4293 Dianalund
Pris: 795.000 kr.
| Kontakt Jens Christensen: 29333004
Brandstrupvej 42, 4293 Dianalund
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.