Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Landejendom · Kokkedal · Sag 1920008465

Hesselrødvej 11

2980 Kokkedal · Fredensborg Kommune

Del bolig
BoligtypeLandejendom
Boligareal162 m²
Grund65.430 m²
Værelser4
Opført/ombygget1920/1998
EnergimærkeF

Om ejendommen

solgt! SKØNT BOLIGLANDBRUG MED GODE MULIGHEDER FOR HESTEHOLD

Vi har fornøjelsen af at udbyde Hesselrødvej 11 til salg - et boliglandbrug med masser af muligheder samt god plads til heste. Her er biodiversiteten samt økologien i top. Dette ses gennem et rigt dyreliv af rådyr, ugler, musvåger, samt massevis af fuglearter. I søen ved ejendommen er der ligeledes ænder og blishøns.

Ejendommen byder på et hovedhus i 3 etager. Her finder du i stuen et køkkenalrum samt en stor stue med udgang til en terrasse, der går direkte ned til den dejlige lukkede baghave.
1. salen byder på et mindre badeværelse samt 2 værelser, hvoraf der fra det ene er udgang til en altan. Altanen er af mindre god stand, og der burde være mulighed for at udvide værelset, hvis altanen inddrages hertil.
Dertil er der en kælder som består af 3 rum, hvoraf det ene er et fyrrum.
I den ene ende af huset er en tilbygning, som består af et værelse på 1. sal, samt et bryggers med badeværelse i stue/kælderplan. Dette kunne benyttes som en teenageafdeling eller andet, idet der er separat adgang.

På ejendommen findes et ridehus på ca. 17x40 meter. Ligeledes er der etableret en ridebane med dræn, som dog på nuværende tidspunkt benyttes som fold. Der er 2 udebokse som passer til en pony, og ellers kan væggen mellem boksene fjernes så der er plads til en større hest. Fra udeboksene er der direkte adgang til hestefold. Dertil er der en stor stald med 5 bokse samt foderrum, med en solid loftkonstruktion der gør den sikker. Ovenpå stalden findes disponible rum.

Der er et hus mellem hovedhuset og stalden, som trænger til en kærlig hånd, da det har været brugt til dyr. Dette kunne med fordel bruges som kontor eller sadelrum,da der er gulvvarme.

På ejendommen ses et væld af ældre beplantning, ligesom der er både japanske kirsebærtræer og store rhododendronbede i lilla farver.
På naboengen er der en ridesti, hvor det er muligt at ride direkte ned i skovbrynet som munder ud i Grønholt Hegn.
Du bosætter dig tæt på motorvejen, så det er nemt at komme ind til København, men uden støj. Ligeledes tæt på naturområder som Fredensborg Slotspark og Esrum Sø. På lige over 10 minutter er du i Hørsholm, hvor du finder en bred vifte af forretningermv., og på knap 40 minutter i bil er du inde ved Københavns Hovedbanegård.

Da ejendommen har været lejet ud, efter der har været taget billeder, må det forventes at der er brug for en kærlig hånd, som måske ikke tydes på billederne i første omgang.

Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering