STOR OG KOMPROMISLØS EJERLEJLIGHED MIDT PÅ GÅGADEN
                
                Elementer fra renæssancen, barokken og gotikken præger den imponerende rødstensejendom, der mellem Søndergades forretninger, caféer og myldrende besøgende troner frem med spir, dannebrogsvinduer og sirlige udskæringer. Ejendommen stammer tilbage fra historicismen, og selvom den altså har mere end en håndfuld år på bagen, gemmer der sig på 1. sal en stilsikker og totalt nymoderniseret lejlighed uden mangler.
I skal kigge nærmere på 161 kvm, der vil tiltale de fleste. Det hele starter i entréen, der hurtigt leder jer ind i to store, pragtfulde stuer en suite, før I vendes mod køkkenet, toilettet, badeværelset og hjemmets to værelser. Ja, her er endda gjort plads til et bryggers; overskud er her nok af.
Let stukkatur, høje dannebrogsvinduer, fine gerigter og rummenes generøse størrelser bringer herskabelige fornemmelser til, mens flotte ensartede gulve og det strømlinede inventar på såvel badeværelse og toilet som i køkkenet skruer op for de moderne komfortabiliteter - her får I det hele.
Når I bevæger jer ned og ud, træder I som sagt direkte ud til Søndergades rige handelsliv. Butikkerne ophober sig omkring jer, hyggelige caféer lokker med stærke kopper kaffe, og som I begynder at udforske kvarteret, vil I opdage tilbagetrukne solpletter og rolige gyder, som følges ad med spændende bykunst og grønne træer - blandt andet gennem porten, der leder til jeres opgangsdør.
Det siger næsten sig selv, at I bosætter jer helt centralt i Horsens. Herfra udbreder byens muligheder og gode stemning sig, og ligeså gør bekvemme afstande til alle hverdagens stop. Har I eksempelvis behov for daginstitution og skole, kan I lokalisere begge dele inden for 500 meter, mens der er lige så kort afstand til dagligdagens indkøb i Netto samt under en kilometer til stationen. Skal midtbyens summen for en stund udskiftes med naturskønne udsigter, kan I gå til havnen og vandet på et kvarter i den ene retning, mens grønne Bygholm Park udfolder sig i samme afstand den anden vej.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
            
 
            
                
                
                    Søndergade 31B, 1., 8700 Horsens
                    
                                        
                    
                        Pris: 3.195.000 kr.
                        
                        | Kontakt Mads Dyg Nielsen: 30145851
                 
                
                    
                        
                            Søndergade 31B, 1., 8700 Horsens
                        
                     
                    
                    
                    
                    
                    
                                                                                
                    
                    
                    
                                                                
                                     
                
                
                
                    Boliglån
                    Få et boliglån på helt ned til 24 timer.