MULIGHEDSRIG VILLA I GRØNNE OMGIVELSER
Landlig ro, grønne omgivelser og en dam i haven. Så kan udgangspunktet for hverdagen ikke blive mere idyllisk, og I finder det hele i Lakkendrup, hvor en hyggelig villa står klar til sine næste glade ejere. Her hersker lige dele sjæl, charme og mulighedsrigdom - skal I med og se?
Allerede på mange meters afstand fanger villaen blikket med sin charmerende røde tone, der på fineste vis komplementerer de grønne omgivelser. Det er altså et dejligt førstehåndsindtryk, villaen giver, allerede før I træder inden døre. Bag facaden venter 128 m2 fordelt over to plan. Først leder entréen jer ind i et stueplan, hvor to værelser, et karbadeværelse og et bryggers supplerer villaens hjerterum: en vinkelstue og et stort køkken. På 1. sal kommer tre yderligere værelser. Gennemgående byder villaen på en virkelig fin planløsning med rig mulighed for at opdatere og renovere, så I får netop jeres drømmehjem.
Villaen, samt carporten og det tilhørende skur, ligger på en 2.183 m2 stor grund, hvor en skøn træterrasse og en stor, grøn have breder sig ud fra huset mod vest. Grundens størrelse er ensbetydende med masser af plads til leg og aktivitet i frodige omgivelser, mens dens drejning er ensbetydende med virkelig gode solchancer i dagens bedste timer. Idyllen fuldendes af velvoksne træer og buske, der indrammer plænen, samt et drivhus og en fiskedam.
Boligens beliggenhed er velsagtens indbegrebet af landsbyidyl med grønne marker som genbo, frodig natur som kulisse for tilværelsen og fred og ro som hverdagskost. Som landsbyboere skal I endog ikke gå på kompromis med den bekvemme dagligdag - den nærmeste by, Gudbjerg, har indkøbsmuligheder, dagtilbud, skole, fritidsaktiviteter og foreningsliv og ligger bare fire minutters kørsel fra matriklen. I bosætter jer på smukke Sydfyn i Svendborg Kommune; fritiden skal altså gå med hyggelige bydage i Svendborg og udforskning af naturen omkring jer og i det Sydfynske Øhav.
Lakkendrupvej 50, 5892 Gudbjerg Sydfyn
Pris: 595.000 kr.
| Kontakt Kasper Lynge Hansen: 30140279
Lakkendrupvej 50, 5892 Gudbjerg Sydfyn
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.