DTU LYNGBY CAMPUS: ETVÆRELSES STUELEJLIGHED MED EGEN HAVE
Den nuværende eller kommende studerende kan nu lande boligjagten helt perfekt her i rammerne af DTU Lyngby Campus, hvor vi udbyder en attraktiv og indflytningsklar stuelejlighed med egen have; placeret i bebyggelsen Andelskollegiet Kollegiebakken.
Med base på campus er du sikret den nemmeste hverdag, for der er aldrig langt fra din hoveddør til dit undervisningslokale. DTU er samtidig som en by i byen, så det kæmpestore område folder sig ud med bl.a. haveanlæg, alléer, grønne byrum, bibliotek og flere kantiner, og du har kun 400 meter til nærmeste indkøbsmulighed.
Endnu et plus er de gode busforbindelser, der kører tæt på campus og forbinder dig direkte med storbylivet i det indre København, mens du på 10 minutter kan cykle til S-toget ved Lyngby Station - og endnu kortere vej har du til det hyggelige centrum i Lyngby, hvor du kan gå i biografen, besøge caféer i hovedgaden eller shoppe i såvel Magasin som Lyngby Storcenter.
Tilbage på adressen finder du din nye lejlighed i en hyggelig bebyggelse, hvor ejendommene indrammes af fællesarealer og grønne omgivelser, ligesom du som beboer får glæde af de gode parkeringsfaciliteter. Du bliver samtidig den glade ejer af en af ejendommens stuelejligheder, hvilket betyder, at du får din helt egen have, der er både vestvendt, nem at holde og fint indhegnet af en tæt bøgehæk, der sørger for privatlivet. Her er gode betingelser for at nyde udelivet, og det er nemt at forestille sig, hvordan lyse sommeraftener vil flyve afsted med grill og gode venner i solen.
Indendørs møder du et pænt og velholdt hjem, der står klar til indflytning. Lyse og tidløse materialer løber fra start til slut, og lejligheden står som et hvidt lærred, der blot venter på dine personlige indretningsidéer. Pladsen er godt fordelt på bl.a. et funktionelt køkken og et nydeligt flisebadeværelse, der byder på separat brus og vaskemaskine - og til slut kommer stuen, hvor du kan finde plads til både seng, spisebord, bogreoler og måske endda et skrivebord.
Som navnet antyder, er der tale om et kollegium, hvor du som
studerende har mulighed for at købe din egen andelsbolig - Er man ikke studende har du altså ikke mulighed for at købe boligen.
Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.
Kollegiebakken 15A, st.. 28., 2800 Kongens Lyngby
Pris: 422.205 kr.
| Kontakt Josephine Varsted: 30142715
Kollegiebakken 15A, st.. 28., 2800 Kongens Lyngby
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.