SPÆNDENDE FAMILIEVILLA 350 METER FRA ØRESUND
Vi skal nogle årtier tilbage, når vi åbner hoveddøren til denne charmerende villa i Søvang. I skal en tur med til en familievenlig base på en privat og meget fredelig koteletgrund, for her udbyder vi 169 kvadratmeter fuld af potentiale - måske forelsker I jer også i en håndfuld originale detaljer undervejs.
Velkommen indenfor til tidstypiske fliser, fint fletparket og farverige klinker på badeværelserne. Her oser af hjemlighed, og det er tydeligt, at huset er vedligeholdt. Det emmer endnu af sjæl, og I kan beholde alt det, som I elsker, og I kan modernisere jer frem til jeres absolutte drømmehjem - og I kan gøre det i jeres helt eget tempo.
Planløsningen i halvandenplansvillaen byder først og fremmest på tre gode værelser, hvoraf to har terrassedøre ud til haven, mens det tredje og største ligger separat oppe på førstesalen. Boligen har ydermere to badeværelser med enten brus eller kar, et køkken-alrum med brændeovn og en stor stue med afsæt til en sydvestvendt altan. Potentialet er enormt, og det skal man selvfølgelig ud og fornemme.
Matriklen er lidt over 1.000 kvadratmeter stor. Man ankommer via en lang indkørsel, som munder ud i et muret skur på godt 20 kvadratmeter, hvilket giver plads til overvintrende planter, hobby og opbevaring. Haven er fuld af sol, og dét skal I både nyde på terrassen oppe på førstesalen, på den solvarme fliseterrasse og på den fine træterrasse - og så er der plads til leg og aktivitet på græsset.
Søvang må siges at være stedet for børnefamilier, der søger roen og naturen. Alligevel er der under en halv time til København K i bil. Og tænk sig, hvis I får nøglerne til denne villa, får I også kun 350 meter til vandet. Der er badebro, og I kan følge stranden og Øresunds blå nuancer videre ind under Kongelundens egetræer. Om sommeren vil I måske besøge Sydvestpyntens fine sand eller slentre rundt i Dragørs gamle bydel - turen derind kan foregå langs stien hele vejen fra A til B, og ellers hopper man bare på bus 33, som stopper lige ude på Fælledvej.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Åbent Hus med tilmelding.
15:40-16:00 søndag 22 juni
Akacievej 37, 2791 Dragør
Pris: 4.595.000 kr.
| Kontakt Stephan Morales: 30140168
Akacievej 37, 2791 Dragør
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.