Planløsningen og de 156 m2 taler ind i den moderne børnefamilies behov for gode værelser og åbne leverum; den store have og solvendte terrasse indbyder til et dejligt udeliv; og adressen er noget så god i et område med rolige veje og nærhed til midtbyen.
I stueplan kan I alle samles i den vinklede stue, der ligger i åben forbindelse til køkkenet og er som skræddersyet til, at I kan indrette jer med både sofamøbler og et spiseområde. Også køkkenet er meget rummeligt, og tilsammen danner de rammerne om et luftigt opholdsrum, hvor samtalen kan flyde frit mellem arealerne. Fordelt over stueplan og førstesal har I hele fire værelser og et badeværelse på hver etage. Øverst får I tre værelser sammen med et walk-in closet og en repos, der for eksempel kan rumme et hjemmekontor. Stueplan giver jer yderligere et bryggers og en entré, hvor glaspartier inviterer lyset indenfor.
Grunden byder på en stor, skøn have, der fremstår dejligt ugeneret. Derudover smyger en terrasse sig om huset fra øst til vest med en stor del orienteret mod syd. Med andre ord er der gode muligheder for at nyde solen i løbet af dagen og udnytte det solrige vejr til leg på plænen og afslapning i de mange indbydende kroge. Før vi forlader matriklen og breder blikket ud over beliggenheden, skal det også nævnes, at I får både en garage, et skur og et haveskur til jeres rådighed.
En attraktiv og børnevenlig beliggenhed i Uhrhøj sætter prikken over i'et. Inden for ti minutter kan I gå til både skole, idrætsfaciliteter, pasningsordninger og busserne, der transporterer jer direkte til det inderste Vejle. Med cykel kommer I ligeledes hurtigt ind til midtbyen, der emmer af liv i gågaden, langs åen, i storcenteret Bryggen og ude ved det hyggelige havnemiljø. På den måde får I freden ved at bo blandt stille veje og omkringliggende natur samt fordelen af at bo i udkanten af byen, som tilbyder caféer, kulturliv og et væld af butikker.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Venusvej 19, 7100 Vejle
Pris: 3.000.000 kr.
| Kontakt Rasmus Bent: 53703413
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.