CHARME OG LANDIDYL I HYGGELIGT LOKALMILJØ
Der er god grund til, at så mange har fået øjnene op for Langeland. Med sin beliggenhed i Det Sydfynske Øhav byder den smalle ø på noget af landets skønneste natur og masser af kyststrækning - og det er netop her, at vi nu udbyder en topcharmerende bolig.
Nærmere bestemt går turen til Humble, en hyggelig by med et aktivt lokalt liv, hvor du finder alt fra bageri til pizzeria, kro og diverse forretninger. De daglige indkøb kan desuden klares inden for kort gåafstand, ligesom der er både daginstitution, skole og hal her i byen. Foreningslivet og det lokale engagement er i stor trivsel, bl.a. afholdes der årligt byfest med konkurrencer for beboerne, og helt generelt hersker der en god stemning, hvor man hjælper hinanden. Måske er humøret så højt takket være de naturskønne omgivelser, for omkring byen folder det bakkede og idylliske landskab sig ud, alt imens der ikke er meget mere end tre kilometer ud til stranden.
Huset har stået netop her og prydet siden 1862, og med synligt bindingsværk og halvvalmet tag er boligen lige så charmerende, som man skulle tro. Rundt om huset er grunden anlagt med en jævn græsplæne og masser af plads til leg i ugenerede omgivelser. Velopvokset beplantning og et rummeligt udhus skærmer nemlig for indkig, mens der til gengæld er skabt frit udsyn til de grønne vidder og skove, der folder sig ud på den anden side af matriklen.
Til sidst venter en indretning, der er helt tidssvarende med pænt gulv og hvidmalede vægge. En entré åbner op med indhak til vaskefaciliteter og plads til overtøjet, og herfra er der som det første adgang til det lyse brusebadeværelse. Der er også åben adgang til både køkken og stue, som ydermere forbindes af endnu en entré, mens et stort opholdsrum på førstesalen afrunder boligen. Dog byder udhuset herudover på nogle brugbare bonuskvadratmeter med fire disponible rum samt en overetage.
Kort fortalt: en behagelig og lys bolig med mange indretningsmuligheder og en fantastisk beliggenhed.
Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.
Ristingevej 45, 5932 Humble
Pris: 595.000 kr.
| Kontakt Kasper Lynge Hansen: 30140279
Ristingevej 45, 5932 Humble
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.