Enebærvænget 6, 5800 Nyborg
Om ejendommen
SOLGT! MODERNISERET ETPLANSVILLA PÅ EN LUKKET VEJ NÆR VANDET
På en tryg og lukket vej ligger denne dejlige etplansvilla, som nu kan blive din. Her kan du se frem til at folde tilværelsen ud i de indbydende rammer af et moderniseret hjem og en utrolig velindrettet have.
Den gulmurede ejendom er beliggende på en 780 m2 stor grund. Omme bagved titter en solrig baghave frem, hvor den grønne græsplæne, de blomstrende buske og den store fliseterrasse på dejligste vis skaber et roligt åndehul. Haven er tilmed aflukket, så du kan trygt sende børnene og firbenede venner ud til leg, og på de grå regnvejrsdage kan du søge ly i den fine udestue med fri udsigt til haven.
Indendøre udfolder sig et velholdt indre på 112 m2, og det kan være børnefamilien såvel som parret, der falder for de pæne rammer. Du kan se frem til at indrette en entré, et badeværelse og tre regulære værelser, der foruden et soveværelse kan blive til børneværelser, et hjemmekontor eller et gæsteværelse. Vi skal naturligvis også tage et nærmere kig på hjemmets hjerterum; det strømlinede køkken fra 2021 mødes i en delvist åben forbindelse med den rummelige stue, der bades i et fantastisk lysindfald, takket være ovenlysvinduet og de store vinduespartier.
Du får adresse i et roligt kvarter, hvor du bor helt tæt på havnen og trygt placeret på en lukket vej. De gode stisystemer tager trygt ungerne i hånden og viser dem vejen hen til alle kammeraterne, som bor i nærområdet. Når ærinderne skal klares, kan du med fordel sætte retning mod den hyggelige bymidte, hvor de ældgamle brosten vil føre dig forbi renæssancebygninger, spændende forretninger, spisesteder og voldgraven. Byen kan derudover bryste sig af at have massevis af vandreruter og naturoplevelser, uanset om du vil nyde udsigten over Storebælt eller betragte de snurrende møllehjul ved Lille Mølle. Beliggenheden tilgodeser desuden den travle pendler, for det tager ikke mange minutter at trille ind på E20.
Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.
Overvejer du at sælge en lignende bolig?
Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.
Få en gratis vurdering