Velkommen til Damvej 15 – en ejendom med potentiale og en attraktiv placering midt i Hesselager. Her får du et hus på 70 m² med plads til både drømme og værktøjskasse.
Boligen rummer en stue, et værelse, entré, fordelingsgang, badeværelse og et køkken – som dog aktuelt er fjernet, så du kan starte helt fra bunden og indrette det præcis, som du vil. Udendørs finder du et udhus med både redskabsskur og værksted – perfekt til den handy køber eller til opbevaring af cykler, haveredskaber og gør-det-selv-projekter.
Ejendommen trænger til mere end blot en fugtig klud og en klat maling – men det giver dig netop muligheden for at skabe dit eget hjem fra bunden, uden at skulle tilpasse dig andres løsninger.
Beliggenheden er noget helt særligt:Hesselager byder på både dagligvarebutik, pizzaria, dyrlæge og skole – alt sammen i kort afstand fra adressen. Der er heller ikke langt til vandet, og med en af Fyns bedste busforbindelser når du let både Svendborg og Nyborg. Er du til sport og fællesskab, er der både GOG håndbold og HOGG fodbold lige i nærheden – klubber, som samler lokalområdet med masser af arrangementer og aktiviteter. Og for golfentusiasterne ligger Gudme Pay and Play tæt på. Her er altså chancen for at skabe dit eget hjem i et lokalsamfund med liv og fællesskab – og med naturen og det praktiske lige om hjørnet.
Kontakt os i dag og hør mere om mulighederne på Damvej 15.
Damvej 15, 5874 Hesselager
Pris: 295.000 kr.
| Kontakt Kasper Lynge Hansen: 30140279
Damvej 15, 5874 Hesselager
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.