HYGGELIG ANDELSLEJLIGHED MED KIG OVER EBELTOFT VIG
Der er masser af kultur, natur og byliv i Ebeltoft. Så er det ikke bare med at sætte kursen mod den hyggelige syddjurske købstad? Vi står i hvert fald klar med nøglerne til en indflytningsklar andelslejlighed med altan nær centrum og kyst - skal den være din?
Du får 85 m2 til rådighed i denne lejlighed, og de er fordelt på bedste vis: Med en entré, to gode værelser, et stort badeværelse med vaskefaciliteter og et opholdsrum, der kombinerer stue og køkken-alrum i ét. Ejendommen er ikke mange år gammel, og det er da også tydeligt at se på lejligheden, som er pæn og velholdt. Det er i det hele taget en rar bolig, du flytter ind i - ikke mindst på grund af det flotte lysindfald fra ovenlysvinduerne samt den venlige, indbydende atmosfære.
Lejligheden er i sig selv dejlig, og den bliver kun bedre af, at du fra stuen får udgang til din helt egen vestvendte altan. På altanen kan du sætte dig på en stol i eftermiddags- og aftensolen; og så ligger den så højt, at du kan nyde udsigten over Ebeltofts tage og hele vejen henover Ebeltoft Vig. Som beboer i ejendommen får du også adgang til et andet eftertragtet gode: En elevator, så du kan springe trappetrinene over efter lyst og behov. I foreningen har man også to gæsteværelser til rådighed.
Ebeltoft er en charmerende gammel by, og alene det gør den til et ganske dejligt sted at bo; en simpel gåtur gennem de brostensbelagte gader og stræder kan nemlig få enhver i godt humør. Samtidig er dagligdagen i den grad tilgodeset i Ebeltoft, for indkøbsmulighederne er gode, spisesteder og caféer er der nok af, og handelslivet afspejler i det hele taget byens identitet som gammel købstad. Når weekenden kommer, er der også rigtig gode udflugtsdestinationer i området; alt fra Mols Bjerge og Kalø Slotsruin til Jernhatten og Sletterhage Fyr. Og ellers kan du bare gå fra din lejlighed og ned til kysten - det tager kun få minutter.
Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.
Smuglerstien 9E, 8400 Ebeltoft
Pris: 1.095.000 kr.
| Kontakt Sebastian Frost-Larsen: 30143773
Smuglerstien 9E, 8400 Ebeltoft
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.