Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Ejerlejlighed · Randers SØ · Sag 1920007782

Engboulevarden 11, 1. tv.

8960 Randers SØ

Del bolig
BoligtypeEjerlejlighed
Boligareal81 m²
Værelser3
Opført1971
EnergimærkeB

Om ejendommen

SOLGT! VELHOLDT TREVÆRELSES MED EN GOD PLANLØSNING OG VESTVENDT ALTAN I KRISTRUP

Kom med os en tur til Kristrup, og sæt det perfekte punktum for boligjagten med nøglerne til en velholdt og velindrettet treværelses lejlighed. Du bliver den lykkelige ejer af 81 gode kvadratmeter, der har selskab af en vestvendt altan til de solrige dage - og det hele ligger på en central adresse i Randers-bydelen, så du kan gå til det meste og cykle til resten.

Du bliver mødt af et godt førstehåndsindtryk, når du ankommer til bebyggelsen, for den består af tydeligt moderniserede 70’er-ejendomme, der placerer sig mellem gode parkeringsfaciliteter, en række fine legepladser og et stort, velanlagt fællesareal, der giver jer et dejligt grønt indslag i hverdagen.

De gode oplevelser fortsætter, når du vender blikket mod lejligheden, for boligen er velholdt, og planløsningen er veldisponeret. Du bliver allerførst mødt af en rummelig fordelingsentré med et indbygget skab til sko og overtøj, så hæng jakken på plads, før turen går videre - og takket være den gode planløsning har du herfra adgang til samtlige rum: et gæstetoilet, et flisebadeværelse med vaskesøjle, et køkken, to værelser og en dejlig stue.

Det tosidede køkken er funktionelt indrettet med rigelig skabsplads og alt i hårde hvidevarer; herunder en opvaskemaskine. Stuen giver dig et indbydende opholdsrum med fri passage til altanen, hvor du møder både eftermiddags- og aftensolen og en grøn udsigt over fællesarealet. Eftersom altanen er integreret i bygningen, kan du også sidde trygt og godt i læ for vind og vejr.

Det, der sætter prikken over i’et, er uden tvivl beliggenheden, som sikrer dig en nem og bekvem hverdag. Som direkte nabo til bebyggelsen ligger 365discount, så det er intet problem at handle, og få skridt herfra stopper bussen, som kan tage dig videre mod bylivet i Randers C. Du bor i det hele taget centralt, så du kan gå til bl.a. skole, bibliotek, bager, apotek, takeaway osv.

Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering