SJÆL OG CHARME I HJERTET AF GAMMEL KONGSVANG
Velkommen til en helt særlig boligoplevelse – en yderst velholdt og karakterfuld villa beliggende i et af Aarhus’ mest eftertragtede og hyggelige kvarterer. Her i Gammel Kongsvang bor du i et lukket og fredeligt område uden gennemkørende trafik, kun få hundrede meter fra midtbyen og med nem adgang til Ingerslevs Torv, Marselisskoven og byens mange muligheder.
Villaen rummer alt det, der kendetegner ægte byhusstemning: originalitet, sjæl og en særlig varme. Huset fremstår yderst veldisponeret og kvadratmeterne er optimalt udnyttet – både i stueplan, på førstesalen og i den anvendelige underetage.
Indenfor mødes du af:
Et smukt vindfang med terrazzogulv, som leder dig videre ind i boligens lyse og indbydende stueetage. Her forenes to stuer en suite med køkkenet i en harmonisk planløsning. De store vinduer og den høje loftshøjde skaber et fantastisk lysindfald, og overalt er der smukke, originale detaljer som plankegulve og en velbevaret trappe til førstesalen. Køkkenet er ca. 10 år gammelt og passer perfekt ind i husets stil.
Stueplan rummer desuden et gæstetoilet og giver adgang til en hyggelig og ugeneret have – din egen private oase med flere solrige terrasser og god plads til udeliv.
På førstesalen finder du:
Fire regulære værelser – tre med god størrelse og et oplagt som kontor, gæsteværelse eller walk-in. Et rummeligt badeværelse fuldender etagen.
Underetagen er oplagt som teenageafdeling
Her er to disponible rum, eget badeværelse, tekøkken og god loftshøjde (ca. 2 meter). Underetagen rummer også bryggers med vaskefaciliteter og masser af opbevaringsplads. Et godt bud på enten hobbyrum, hjemmekontor eller klinik med separat adgang.
Om kvarteret
Gammel Kongsvang er ikke bare en god beliggenhed – det er et aktivt og nærværende naboskab. Her arrangeres både sommerfester, fastelavn og andre sociale begivenheder, og kvarterets børn leger trygt sammen på tværs af husene. Her kommer folk hinanden ved – på den gode måde.
Der er nem adgang til offentlig transport med bybusserne 1A, 2A og 4A, som alle kører udenfor hvert 5. minut. Du bor samtidig tæt på alt det bedste ved Aarhus – midtbyen, Ingerslevs hyggelige marked og de grønne områder i Marselisskoven.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Gormsgade 2, 8260 Viby J
Pris: 5.798.000 kr.
| Kontakt Sebastian Frost-Larsen: 30143773
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.