LANDSBYIDYL LIGE UDEN FOR ODDER
Det familievenlige hus kommer med en hyggelig have og ikke mindst en adresse, som tiltrækker både børnefamilier og jer, der drømmer om at flytte til en hyggelig, naturskøn landsby tæt på alle hverdagens bekvemmeligheder. Der er kort fortalt rigtig meget at glæde sig til.
Villaen prydes af klassiske detaljer som dannebrogsvinduer og fordeler 163 m2 over to plan. I stueetagen centrerer tre stuer sig om køkkenet, hvormed I kan indrette jer med både sofamøbler og et spiseområde. I træder ind via en entré, der byder på et separat vaskerum, eller I kan begive jer indenfor i viktualierummet, som lukker op til køkkenet. Der er desuden toilet på begge etager, bl.a. ude på badeværelset i stueplan, som har brus og karbad. Førstesalen samler tre værelser og et kontor, der også kan inddrages som soveværelse - børnefamilien kan således nemt finde sig til rette i boligen. Sidst har I yderligere et kælderrum.
Det er et dejligt syn, der møder jer udefra. Grunden har en god størrelse på 742 m2, så I får plads til et blomstrende udeliv, uden at I skal bruge al jeres tid på vedligehold. Haven fremstår privat og folder sig ud med nogle rolige kroge, som inviterer til afslapning, bålhygge og mere endnu. Det bliver også skønt at sætte sig ud i solen på terrassen, der vender mod sydøst og kan tilgås direkte fra stuen. Et udhus med spændende anvendelsesmuligheder og en garage har yderligere hjemme på matriklen.
Når I overtager nøglerne, rykker I samtidig livet til den hyggelige landsby Fillerup. Her bliver I en del af et godt fællesskab, og rammerne er naturskønne med et landskab, der bugter sig, og åen, der løber gennem byen. Kun en cykeltur fra hoveddøren åbner Odder sig for jer og tilbyder en perlerække af spisesteder, specialforretninger og i det hele taget et rigt handelsliv i de charmerende omgivelser. Indkøb, skole, institutioner og idrætsfaciliteter er også at finde her, og skal I til f.eks. Skanderborg, Horsens og Aarhus, lyder rejsetiden på knap 20 minutter, under en halv time og omtrent 35 minutter.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Fillerupvej 17, 8300 Odder
Pris: 2.795.000 kr.
| Kontakt Sebastian Frost-Larsen: 30143773
Fillerupvej 17, 8300 Odder
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.