UDSIGTSVILLA MED GRØN OG SOLRIG HAVE I LISBJERG
Mulighed for udstykning jf. kommuneplanen.
Lisbjerg ligger på toppen af en bakke, og det kan I komme til at nyde godt af, når I flytter ind i denne skønne rødstensvilla. Den ligger nemlig med den mest fantastiske udsigt over det rullende landskab med marker, skov og Aarhusbugten i det fjerne. Her har I villaen, der forener den gode hverdag med det frie liv i naturen.
Villaen disponerer over 104 m2 i ét plan, hvor særligt den store og lysfyldte stue er skabt i samværets tegn med god plads til børn, der løber rundt, hvad end det er jeres egne eller børnebørnene på besøg. Bag stuen ligger køkkenet, og her er der mulighed for at sætte eget præg, som det passer jeres liv; måske der skulle åbnes op til et dejligt køkken-alrum? I stueplan finder I desuden et bryggers, et badeværelse med badekar og to gode værelser.
Under stueetagen breder en god og høj kælder sig ud med masser af plads til, at I kan indrette ekstra rum efter jeres behov. Her er eksempelvis depotplads; mulighed for værksted og hobbyrum; eller måske I skulle lave en teenageafdeling? Mulighederne står vidt åbne - og det gør de også på den sydvendte altan med udgang fra stuen. Her er der plads til lige de udemøbler, der giver jer allermest lyst til at sidde og nyde de mange gode soltimer. Er I mere til grønne omgivelser, er der også råd for det; jeres have er nemlig utroligt hyggelig med græs, buske og velvoksne træer. Derudover er den helt privat, og så er den også drejet mod syd.
Sikke et skønt område, I flytter til. Det må udsigten fra villaen bevise, som den strækker sig over de grønne marker og skove, ind over Aarhus og hele vejen ud til vandet i bugten. I får virkelig en hverdag i grønne rammer her i Lisbjerg - også på den anden side af vejen, hvor Lisbjerg Skov ligger få skridt fra adressen. At jeres nye tilværelse kommer til at udfolde sig i naturrige omgivelser, går dog ikke på kompromis med dagligdagen. Den er nemlig tilgodeset af de aktive dag- og idrætstilbud i Lisbjerg, af de gode indkøbsmuligheder i nabobyerne Skejby og Lystrup og af letbanen, der stopper en gåtur fra adressen og kører til Aarhus’ midtby på 20 min.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Elevvej 48, 8200 Aarhus N
MULIGHED FOR UDSTYKNING
Pris: 5.499.000 kr.
| Kontakt Sebastian Frost-Larsen: 30143773
Elevvej 48, 8200 Aarhus N
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.