fbpx
Plantegning Zoom

STJERNEARKITEKT-TEGNET VILLA MED HØJT TIL LOFT

Del bolig

En fantastisk loftshøjde, et skønt lys og en dejlig, uspoleret udsigt til haven er alle gennemgående temaer for den velindrettede etplansvilla, hvor planløsningen er som skræddersyet til den moderne børnefamilie. Beliggenheden følger trop med få hundrede meter til fjorden og hverdagens fornødenheder i nærheden.

Indretningen folder sig ud i ét plan og råder over 187 kvadratmeter, der mødes i en attraktiv og åben planløsning. Her får I tre værelser i form af et oplagt forældresoveværelse med indbygget skabsplads og en perfekt børneafdeling med hvert deres badeværelse. Særligt opholdsrummet præges af en helt fantastisk rumfornemmelse. Se bare, hvordan loftet løfter sig højt til kip, og hvordan gulv-til-loft-vinduer integrerer naturen i boligen – det er næsten ikke til at sige, hvor stuen ender, og haven begynder.

Det arkitektoniske udtryk er både moderne og tidløst med en facade beklædt med zink, som bidrager til et stilrent og eksklusivt udtryk. Huset er tegnet af det anerkendte arkitektfirma Schmidt Hammer Lassen Architects, som blandt andet er kendt for Det Kongelige Biblioteks markante tilbygning, Den Sorte Diamant, i København.

Ejendommen er opført med fokus på både æstetik og energioptimering. Her er installeret både jordvarme og en luft-til-luft varmepumpe, hvilket sikrer en effektiv og miljøvenlig opvarmning året rundt.

Huset har hjemme på en fredelig vej, og en dejlig have. Det indbydende udemiljø kan tilgås fra såvel stuen som køkken-alrummet, to af værelserne og det ene badeværelse, der er stort med rainshower, karbad og vaskefaciliteter. Derudover kan I nyde solen på den vestvendte terrasse, der ligger dejligt privat i den lukkede have. Ved ankomst til adressen modtages I desuden af en carport og et praktisk udhus.

Jyllinge er det helt rigtige sted at bosætte sig, hvis man drømmer om en familievenlig beliggenhed med natur tæt på hoveddøren: I har f.eks. kun omtrent 300 meter til Roskilde Fjord. Nærliggende pasningsmuligheder kan lokaliseres til fods, og skoler er at finde i cykelafstand. Derudover baner en kort køretur vej til alt, hvad byen har at tilbyde, fra specialbutikker og dagligvarer i Jyllinge Centret til diverse sportstilbud, medborgerdrevet cafe med havudsigt, den hyggelige havn og Klinten, der byder på badeture og flotte udsigter over fjorden. Selvom I har det hele inden for rækkevidde, kan I også nemt sætte kurs mod København, for det tager blot omkring 40 minutter at køre til storbyen.

Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Nordtoften 22, 4040 Jyllinge
Pris:
4.925.000 kr.
Få boliglån på 24 timer:
Få boliglån
Type:
Villa
Boligareal:
187
Grund:
835
Værelser:
4
Energimærke:
B
Bygget/ombygget:
2007
Ejerudgift pr. md.
4.027 kr.

Jeppe Harder Kjølsen

Salgs- og Vurderingsspecialist jeppe@brikk.dk +45 30145907

Boliglån

Få et boliglån på helt ned til 24 timer.

Ansøg om boliglån

Ansøg om boliglån. Servicen er gratis og vi sætter dig i kontakt med den bank / institution der vurderes at passe bedst til din situation.

Selv hvis du tidligere er blevet afvist, eller hvis du ikke kan få f.eks. et variabelt lån, plejer vores partnere at kunne hjælpe. Vi udbyder servicen i samarbejde med en række banker, realkreditinstitutter og alternative ejendomskreditlånsløsninger.

Få en gratis vurdering

Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.

Få en gratis vurdering

Bestil Dokumenter

Tilmeld åbent hus