Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Villa · Kirke Hyllinge · Sag 1920007618

Bigårdsvej 48, 4070 Kirke Hyllinge

4070 Kirke Hyllinge · Lejre Kommune

Del bolig
BoligtypeVilla
Boligareal119 m²
Grund774 m²
Værelser5
Opført1973
EnergimærkeE

Om ejendommen

SOLGT! PLANLØSNING MED MASSER AF MULIGHEDER

På den sydlige del af naturskønne Hornsherred ligger den lille kystby, Ejby, hvor I nu kan lande boligjagten i de trygge rammer af en rolig, lukket villavej. Her udbyder vi nemlig en utrolig velindrettet etplansvilla i selskab af en solrig have. Velkommen hjem.

Der er tale om en klassisk 70’er-villa, som egner sig perfekt til børnefamilien eller seniorer, der ønsker en bolig i ét plan med en god og funktionel planløsning. Boligen råder over 119 kvadratmeter, der er udnyttet til fulde, så de føles som flere. Den gode planløsning giver jer således en entré og et bryggers, hele to badeværelser, intet mindre end fire værelser og til slut både køkken og dagligstue. Tre værelser ligger samlet i husets ene ende, hvilket udgør en oplagt børneafdeling, mens en perfekt forældreafdeling ligger for sig selv i modsatte ende, hvor soveværelset har adgang til sit eget badeværelse med brus.

Huset er i fin stand, så I kan flytte ind og løbende modernisere i jeres eget tempo, hvis I ønsker det. På jeres vej gennem boligen vil I desuden bemærke 70’er-villaens klassiske kendetegn i form af bl.a. parketgulve og ekstra store vinduespartier, der er typiske for denne hustype - og vinduerne fylder rummene med et dejligt lysindfald, så rumfornemmelsen er god. Også stuen fuldendes af store vinduer, og dertil kommer terrassedøren, som viser vej ud i en privat og ugeneret baghave med en masse dejlige soltimer.

Med adresse i Ejby har man nem adgang til både fjord, natur og alt til hverdagen. I har en helt kort gåtur til kysten og den lille havn, så I ved, hvor jeres fremtidige aftenture skal gå hen - og endnu mere smuk natur venter i Ejby Ådal med høje skrænter og fantastiske udsigter over Isefjorden; her kan man følge Fjordstien rundt. I det daglige bor I desuden en kort cykeltur fra både indkøb, skole, fritidsliv og børnehus, og så tager vejnettet jer hurtigt og nemt til såvel Holbæk som Roskilde, når I søger mod jobs eller byliv.

Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering