Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Villa · Sorø · Sag 1920007348

Stenstrupvej 17

4180 Sorø

Del bolig
BoligtypeVilla
Boligareal125 m²
Kælderareal6 m²
Grund1.044 m²
Værelser3
Opført/ombygget1931/1980
EnergimærkeE

Om ejendommen

SOLGT! GUL MURERMESTERVILLA MED SKØN HAVE OMGIVET AF NATUR

Den solgule murstensvilla kaldet Stødbækhus står til salg. Det gør den blandt marker og tætte skove ved Lynge Eskilstrup med udsigt til skov i baghaven. Her får I naturskønhed, fred og idyl for alle pengene, og huset er hyggeligt, moderniseret og perfekt til både den enlige, par og små familier.

Her får I muligheden for at overtage et godt og gedigent hus. Det ligger afsides med en lille hyggelig forhave, en træterrasse og en skøn stor have, som er anlagt med fokus på kvalitetstid: Udsigten rækker nemlig ud mod naturområdet ved Kongskilde, hvor Hundesøen gemmer sig for foden af de store træer i horisonten. Det er en hyggelig tanke, og naturen og roen kan I nyde på én af de flere velanlagte miljøer, herunder også ét med overdække. Derudover er der opført flere små udhuse til både hobby og opbevaring af bl.a. brænde.

Inde bag de gule mure følger udsigten og den behagelige atmosfære med. Boligen er tydeligt opdateret og passet på, hvilket bl.a. kommer til udtryk i det lyse, åbne opholdsrum: Køkken, alrum og stue flyder sammen i en 90 graders vinkel, og et stort vindue i køkkenet får udsigten til at blive en integreret del af hjemmet. Køkkenet har alt i hårde hvidevarer, hvide fliser, en køkkenø på hjul og dobbelte terrassedøre mod syd. Stuen har brændeovn, og etagen afrundes med et oplagt kontor, et brusebadeværelse og adgang til fyrrummet, mens førstesalen byder på et garderoberum og to værelser. Loftet er ført til kip, hanebåndene er fritlagte, og udsigten følger selvfølgelig også med herop.

Istidslandskabet mod Tystrup Sø byder på et fantastisk friluftsliv. Her er utroligt smukt i det varierede landskab med stejle bakker, bække, søer, skove, store enge og små kilder. Naturstyrelsen ejer store dele af område omkring Kongskilde Naturcenter, så der er fri adgang med bundne sko og ruter forbi græssende dyr, vand og meget mere. Sorø kan I køre til på under ti minutter, og Slagelse når I på et kvarter i den anden retning - naturens ro kan I altså let skifte ud med hverdag og mondæn hygge.

Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering