Gerbrandsvej 24, 1. 4., 2300 København S
Om ejendommen
SOLGT! HYGGELIG TOVÆRELSES LEJLIGHED I VILLAKVARTERNE
Du kender måske allerede Villakvarterne på Amager? Vi har nemlig æren af at kunne udbyde en hyggelig lejlighed på 41 veldisponerede kvadratmeter til salg, og den er således ideel for singlen eller parret, der søger en rar og venlig base at komme hjem til.
Når hverdagens ærinder skal klares, eller når den lille sult begynder at melde sig, behøver du ikke gå mange hundrede meter væk fra ejendommen, da der er alt fra dagligvareforretninger, kaffebarer, restauranter til takeaway i nærområdet. De daglige gå- og løbeture kan udspille sig ved Englandsparken og Amager Strandpark, hvor du også har mulighed for at hoppe i de brusende bølger. Har du andre aftaler rundt omkring i København, kan du med fordel cykle hen ad gang- og cykelstien, der snørkler sig hen over Kløvermarken, og som forbinder dig med Inderhavnsbroen.
Du kommer til at bosætte dig i en rødmuret ejendom, hvor der er et stort, grønt fællesareal. Her kan du folde et tæppe ud på græsset og mærke solens varme stråler ramme, læse en spændende bog eller invitere kammeraterne over til sjove boldspil - mulighederne er mange.
Entréen giver dig en venlig velkomst og viser dig videre indenfor i lejlighedens lyse og hyggelige indre. Hjemmets centrum er den rummelige stue, hvor du kan invitere kammeraterne over til hyggelige middage eller til afslappende timer henne i sofahjørnet. Køkkenet er i et lyst og charmerende design med hvide, klassiske stænkfliser på væggene, og den gavmilde mængde af både bord- og skuffeplads gør, at du har de bedste forudsætninger for at kunne begive dig ud i alverdens opskrifter fra nær og fjern. Der er derudover også et rummeligt soveværelse, hvor der både er plads til dobbeltsengen, et klædeskab og en kommode eller et lille arbejdshjørne. Boligen afsluttes af et flisebadeværelse med brus og toilet.
Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.
Overvejer du at sælge en lignende bolig?
Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.
Få en gratis vurdering