ETPLANSVILLA MED SKØN HAVE VED GUDENÅEN
                
                Beliggende tæt ved Gudenåen udbydes nu en etplansvilla, der opfylder alle børnefamiliens behov - eller måske I er et par på udkig efter nogle ekstra kvadratmeter? Tre minutter til skolen, nærheden til det indre Silkeborg, naturen helt tæt på, og en fantastisk rumvirkning i det store åbne køkkenalrum med loft til kip.
Der er fuldstændig styr på den bekvemme hverdag, da planløsningen fordeler sig over to badeværelser, fire værelser. Det ene af værelserne har walk-in-closet, der leder direkte til eget badeværelse og skaber en perfekt forældreafdeling med masser af privatliv og komfort. Fra entréen har I på venstre hånd adgang til et bryggers, som råder over vaske- og tørrefaciliteter samt skabsplads.
Og nu til hjertet af huset: Opholdsrummet, hvor grænsen mellem de to stuer og køkkenet udviskes totalt. Her kan I fra talrige vinkler, mens I samles om spisebordet eller slænger jer i sofaen, nyde det flotte udsyn til alt det grønne i haven. Ved det lyse køkkens kogeø kan I tilmed indrette et par siddepladser, hvor man kan følge madlavningen på klos hold. Det hele omgærdes af en fantastisk åben og luftig fornemmelse, da loftet i den ene stue og køkkenet strækker sig højt til kip med ovenlysvinduer, der lukker et naturligt lysindfald ind.
Fra det indbydende samlingspunkt kan I åbne hele fire dobbeltdøre ud mod udelivet i form af to terrasser og en skøn, privat have. Smukke, høje træer pryder grunden, mens den lyse etplansvilla fra 2007 lyser op midt i naturens skiftende farver.
Som en ekstra bonus finder I et hyggeligt gæstehus. Denne charmerende ”hytte” kan fungere som en selvstændig bolig for en teenager, der ønsker lidt ekstra frihed, eller som en skøn overnatningsmulighed for besøgende. Yderligere en carport, hvor bilerne kan holde i tørvejr. Huset har selvfølgelig fuld ventilation med varmegenvinding og gulvvarme i alle rum. I 2025 bliver der indlagt fjernvarme.
Skønne gåture er der allerede fra havekanten, bl.a. den gamle jernbanesti til Hammel og to dejlige ture på pramdragerstien langs Gudenåens bred. Kun fem minutters gang fra huset finder I Silkeborgs eksklusive golfklub med smukke, velplejede baner og en hyggelig caférestaurant. Tre minutters gang er der til skole med op til 6. klassetrin og en kort cykeltur til institution.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
            
 
            
                
                
                    Møllegårdsvej 1B, 8600 Silkeborg
                    
                                            
                            NYHED                        
                                        
                    
                        Pris: 3.349.000 kr.
                        
                        | Kontakt Sebastian Frost-Larsen: 30143773
                 
                
                    
                        
                            Møllegårdsvej 1B, 8600 Silkeborg
                        
                     
                    
                    
                    
                    
                    
                                                                
                        
                                        
                    
                    
                    
                                                                
                                     
                
                
                
                    Boliglån
                    Få et boliglån på helt ned til 24 timer.