DEJLIG VILLA MED UDSIGT TIL KONGENS KÆR
Midt mellem Pedersholm Skov og Kongens Kær finder I jeres næste hjem: en dejlig villa med udsigt over søen og kort vej til bylivet. Her kan parret såvel som børnefamilien finde hjem i rammerne af 133 m2 fordelt over to etager.
Huset har prydet landskabet siden 1925, og det ligger højt i terrænet, så med i købet følger den skønneste udsigt over søen - en udsigt, der kun bliver bedre, som I bevæger jer om i baghaven, hvor den kuperede grund tager jer endnu højere op i landskabet. Her kan I indrette dejlige terrasser med søudsigt, og blandt træer og buske kan I også finde plads til hyggekroge og højbede. I forbindelse med huset finder I desuden en hyggelig gårdhave med sol fra syd.
Indendørs går turen fra stueplan til førstesal, og på jeres vej vil I møde veludnyttede kvadratmeter i en fin og nydelig stand. I stueplan får I to indgangspartier i form af både en entré og et mere praktisk bryggers, og dertil kommer bl.a. tre værelser og et stort, stilrent badeværelse med dobbelt brus.
I hjertet af det hele ligger hjemmets åbne opholdsrum, hvor stuen forenes med alrum og køkken - køkkenet præsenterer sig med tidssvarende design, nærmere bestemt hvide, grebsfrie fronter. Prikken over i’et er førstesalen, som rummer et værelse og et opholdsrum, men der er rig mulighed for i stedet at etablere to værelser, hvis I har brug for det. Eller måske et hjemmekontor?
Også beliggenheden er der meget godt at sige om. Med skov i baghaven og Kongens Kær i forhaven skal I aldrig lede længe efter den naturskønne kulisse, men I bor samtidig helt tæt på Vejles stemningsfulde byliv; I kan faktisk gå ind til centrum eller cykle dertil på kun fem minutter, så søg hurtigt mod shopping, kultur og cafébesøg. I det daglige har I desuden indkøb, skole og daginstitution i en radius af 1,2 kilometer fra hoveddøren.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Ribe Landevej 59, 7100 Vejle
Pris: 1.995.000 kr.
| Kontakt Per Husballe: 28192444
Ribe Landevej 59, 7100 Vejle
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.