FIN VILLA MED DEJLIG HAVE LIDT UDEN FOR HILLERØD
                
                I et lille, hyggeligt villakvarter byder vi velkommen i en fin, overskuelig villa med en skøn og solrig have. Et perfekt boligvalg til den lille familie eller parret i alle livets stadier. Den blev opført i 1988, murstensvillaen på Ternevej 4. En dejlig have indrammer huset, således den bades i sol i dagens allerbedste timer. Det bløde græs indbyder til leg, og måske I skal sætte trampolin op? Eller er I mere til drivhus og hjemmedyrkede grøntsager? I forbindelse med huset venter den dejlige, overdækkede terrasse, der kan blive helt perfekt til grillhygge, sommermiddage og meget, meget mere. Der er desuden carport og skur. Indenfor skal vi se nærmere på 135 m2 fordelt på to plan. Værelsesafdelingen finder I øverst oppe på 1. sal, hvor tre gode værelser og et brusebadeværelse adskilles af en bred gang. Ned ad trappen vil hele familien samles, for her glider køkkenet over i alrummet og stuen, og lige hér smelter inde- og udeliv sammen, for I kan skyde en dør til side og træde direkte ud på terrassens lune fliser. Stueetagen afsluttes af en entré, et bryggers og badeværelse nr. 2. Det er et fint udgangspunkt, I kan flytte livet ind i, men I får samtidig rig mulighed for at sætte lige netop jeres præg. Hjemmet trænger til en kærlig hånd hér og dér, og måske I skal modernisere køkkenet eller badeværelserne? Jeres nærmeste nabo bliver en lille, hyggelig legeplads, så når legelysten ikke kan stilles i haven, kan de yngste bare lige træde ind ved siden af. De fleste hverdagsgøremål kan klares efter en gå- eller cykeltur, for Rema 1000, Sophienborgskolen og adskillige daginstitutioner ligger alle inden for en radius af to kilometer. I får ligeledes fritidstilbud og idrætshal ved hånden - lige i forbindelse med skolen - og når I skal ind til Hillerøds charmerende midtby, kan I være der efter et kvarter på cyklen. Skove, søer og alverdens naturområder præger desuden nærområdet og inviterer til udflugter, gå- og løbeture i det grønne. Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
            
 
            
                
                
                    Ternevej 4, 3400 Hillerød
                    
                                        
                    
                        Pris: 2.650.000 kr.
                        
                        | Kontakt Lisbeth Victorin: 53602081
                 
                
                    
                        
                            Ternevej 4, 3400 Hillerød
                        
                     
                    
                    
                    
                    
                    
                                                                
                        
                                        
                    
                    
                    
                                                                
                                     
                
                
                
                    Boliglån
                    Få et boliglån på helt ned til 24 timer.