Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Ejerlejlighed · Vejle · Sag 1920005194

Stævnen 26, 6. 2.

7100 Vejle

Del bolig
BoligtypeEjerlejlighed
Boligareal112 m²
Værelser3
Opført2018
EnergimærkeA2015

Om ejendommen

SOLGT! UDSIGTSLEJLIGHED MED VELDISPONERET PLANLØSNING OG TO ALTANER

Der er for alvor dømt wauw-faktor, for denne lejlighed sikrer jer en helt fortryllende udsigt over arkitektur i verdensklasse og Vejle Fjord, hvor bølgerne næsten altid er tæmmet. Man skulle tro, at udsigten var ejendommens helt store 'selling point', men vi tillader os at tillægge lejligheden den værdi. Inden døre kan I nemlig se frem til 112 kvadratmeter, hvor kvalitet, funktionalitet og æstetik går op i en højere enhed.
 
Glæd jer til at træde indenfor i jeres fremtidige hjem, hvor solen vil strømme ind fra flere sider og vinkler. Hæng overtøjet i entréen og fortsæt nysgerrigt ind på det store badeværelse, der er indrettet med vaske-/tørrefaciliteter, separat bruseniche og toilet – her bliver pladsen aldrig trang. Lejligheden er desuden indrettet med to gode værelser med fin senge- og skabsplads, og de vågne timer kan spenderes i hjemmets hjerterum, der kombinerer køkken-alrummet og stuen i ét stort og åbent rum. Her kan I se frem til et stilrent køkken opført i hvide elementer med integrerede hårde hvidevarer, et lyst alrum med plads til spisebordet og en skøn opholdsstue, hvor afslapning bliver omdrejningspunktet.
 
Fra opholdsrummet er der udgang til to altan; den ene er vendt mod syd, og den anden fanger morgensolens spæde stråler fra øst. Fra begge altaner er der udsigt til vand og flotte både, og den maritime udsigt er som balsam for sjælen. Derudover er der gode parkeringspladser til ejendommen, og der er anlagt grønne områder mellem bygningerne, som giver jer et naturskønt åndehul til en ellers travl hverdag.
 
I flytter til Vejles vandkant, og det er uden tvivl en eftertragtet og attraktiv beliggenhed. Inden for en kort radius finder I lækre restauranter (endda én med Michelin-stjerne) og forskellige aktiviteter inden for vandsport. I kan gå til Vejles bymidte på et kvarter, hvor der både venter gode indkøbsmuligheder og butikker, en station og diverse oplevelser, hvad end man er til kunst, kultur eller andet underholdning.
 
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering