Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Ejerlejlighed · Roskilde · Sag 1920004218

Neergårdsparken 17, 1. mf.

4000 Roskilde

Del bolig
BoligtypeEjerlejlighed
Boligareal39 m²
Værelser1
Opført/ombygget1968/2005
EnergimærkeC

Om ejendommen

SOLGT! LEJLIGHED MED ALTAN LIDT UDEN FOR ROSKILDE C

Står du og skal begive dig ud i dit første selvstændige boligeventyr? Og ser du dig selv bo tæt på alle hverdagens fornødenheder og byens tilbud? Så er det et held, at vi i dag kan præsentere denne nemme etværelses lejlighed, der placerer sig nær RUC, midtbyens caféer og offentlig transport til blandt andet København.
Det er et overskueligt hjem, der møder dig på den anden side af hoveddøren, og derfor egner lejligheden sig også til den unge køber, som netop er fløjet fra reden. Vi starter godt ud med en entré, hvor der er gjort plads til opbevaring af overtøj og sko. Indretningen råder ligeledes over et badeværelse, der har en fornuftig størrelse, og her kan du gemme tandbørsten, hårtørreren og resten af hverdagens produkter bag vaskemøblets låger. Stuen er midtpunktet i boligen, hvor seng såvel som spisebord kan flytte ind, og der er åben forbindelse til køkkenet, der er indrettet med opvaskemaskine.
Du kan også se frem til at have et hyggeligt fællesareal lige ved hånden. Således finder du hurtigt vej ud til græsplæner og siddepladser i solen, hvor du kan komme dine naboer ved eller nyde en kop kaffe under den blå himmel. Det bliver bedre endnu, for du får ejerskab over din helt egen, vestvendte altan, der er dejligt lukket, så du virkelig kan forlænge udesæsonen, og hvor der kan åbnes op til den friske luft. Dertil kommer, at der er parkeringsfaciliteter ved ejendommen.
Mere præcist har du gode indkøbsmuligheder i en afstand af cirka 500 meter, ligesom der er kort cykeldistance til bymidtens butiks- og caféliv. Du kan også let begive dig mod flere grønne områder både i og uden for byen. Derudover vil turen til og fra de ugentlige undervisningsgange forløbe gnidningsfrit, da Roskilde Universitet venter efter omtrent 20 minutter på cykel. Foretrækker du bilen, skal du blot sidde bag rattet i ca. 35 minutter for at ankomme til indre København, og regionaltoget kører desuden direkte til Hovedbanegården. Er det derimod andre byer, der er endemålet for din rejse, kan du stadig benytte dig af offentlig transport eller nemt begive dig ud på større veje.
Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering