Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Villa · Løgstør · Sag 1920003725

Gadekæret 10

9670 Løgstør · Vesthimmerland Kommune

Del bolig
BoligtypeVilla
Boligareal75 m²
Grund2.807 m²
Værelser3
Opført/ombygget1857/1956
EnergimærkeD

Om ejendommen

SOLGT! CHARMERENDE LANDVILLA MED FANTASTISK GRUND

Hør bare adressen: Gadekæret 10. Allerede her kan I måske fornemme den landlige idyl. Det er nemlig en ret fantastisk landvilla, vi nu byder til salg her i Borregård, hvor klassiske og traditionelle detaljer, charmerende, lyse rum og en stor, grøn grund blot er et udsnit af herlighederne. Lyder skønt ikke?
 
Huset ligger behageligt tilbagetrukket fra vejen, et godt stykke inde på den 2.807 m2 store grund. Det charmerende hus har stået her lige siden 1857 og præsenterer sig traditionelt og klassisk med hvid facade og småsprossede vinduer. Foruden huset, flere udhuse og en garage strækker den helt unikke grund sig over en fantastisk have, der byder på gamle, flotte træer og vild beplantning. I kan fange solen morgen, middag og aften, for den store grund byder på østlige, sydlige og vestlige solkroge såvel som skygge, læ og flere terrasseområder. Skal I have trampolin til de mindste? Anlægge en hyggelig køkkenhave? Eller måske endelig udleve den pladskrævende hobby? En ting er sikkert: Det er et ret særligt frirum, I får lige ude foran hoveddøren, så læn jer tilbage, sænk skuldrene og lad den landlige ro falde over jer.
 
Indenfor strækker 75 m2 sig over en gang, tre værelser, et køkken med åben forbindelse til en stue og et brusebadeværelse. Dertil kommer et stort disp. rum. Hyggen og charmen fortsætter indendørs, for her tilbringes tiden under fritlagte bjælker, mens lys og have inviteres ind ad de lysgivende vinduer - i stuen og på et værelse lukkes der desuden helt op til terrassen. Kvadratmeterne synes flere takket være loftshøjden, der når helt til kip i både stuen, køkkenet og på et værelse, og så spreder hele to brændeovne hygge såvel som varme.
 
I bosætter jer i den lille landsby Borregård, ganske få km fra fantastisk natur som Limfjorden, Vilsted Sø og Uhrehøj Plantage. Ikke nok med det, så skal I ikke langt for at klare hverdagens gøremål: Nemlig ca. 2,5 km til Overlade, hvor I kan handle og sende de yngste i skole eller børnehave. Den vesthimmerlandske by ligger desuden lige uden for sommerhusområdet Trend og 15 minutters kørsel fra Løgstør.
 
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering