Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Ejerlejlighed · Aalborg · Sag 1920002631

Samsøgade 25, 2. th.

9000 Aalborg

Del bolig
BoligtypeEjerlejlighed
Boligareal68 m²
Værelser2
Opført1951
EnergimærkeC

Om ejendommen

SOLGT! LÆKKER LEJLIGHED I ØGADEKVARTERET I AALBORG

Tæt på Aalborg midtby og lige om hjørnet for Østre Anlæg udbyder vi nu en pæn 68 m2 lejlighed i Øgadekvarteret: perfekt til parret såvel som singlen. Omgivet af byens mange muligheder får I her en rummelig og istandsat lejlighed med altan. Velkommen til Samsøgade 25. 
 
Indenfor starter det hele i entréen, som fører jer ind til køkkenet og stuen. Fra gangen når I det rummelige værelse, hvor I får masser af skabsplads og et lækkert lysindfald fra det østvendte vindue. Køkkenet er lyst og moderne og har en lille spansk altan, hvor I eksempelvis kan dyrke jeres egne krydderurter, og så får I endda en opvaskemaskine og vaskefaciliteter. Jeres nye leverum bliver i stuen, hvor mange stunder vil blive nydt omkring spisebordet, eller når I skal koble af i sofaen efter en lang uge. Her sikres I også et dejligt lysindfald med de store brede vinduer, og herfra kan I nemt gå ud på den sydvestvendte altan. Boligen afrundes af et badeværelse med brus. 
 
Lejligheden ligger i en ejendom fra 1951. Den har et gårdområde, hvor I kan parkere bilen, og som før nævnt får I hele to altaner; en spansk altan ud mod gården, hvor I kan nyde morgensolen, og en god møblerbar altan ud mod Samsøgade, hvor solens stråler rammer det meste af eftermiddagen og aftenen. 
 
Samsøgade er beliggende i Aalborgs Øgadekvarter. Her er I blot halvanden km fra midtbyen, og kun 500 meter fra jeres nye hjem ligger Østre Anlæg; en grøn oase med masser af beplantning, legepladser, stier og en fin sø lige ved Sankt Markus Kirke. Det rekreative område giver jer et grønt frirum væk fra byens travle centrum, hvor I på lune sommeraftener kan samles med venner og familie til grillaftener og gåture. Aalborg er Nordjyllands hovedstad; en lille storby med en helt særegen og hyggelig stemning. Byen byder bl.a. på masser af museer, shopping, historiske bygninger, Zoologisk Have og gastronomiske oplevelser. For pendleren kan byen heller ikke være bedre med regionaltog og nem adgang til motorvejen. 
 
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering