Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Villa · Silkeborg · Sag 1920002125

Resdal Bakke 27

8600 Silkeborg

Del bolig
BoligtypeVilla
Boligareal130 m²
Grund858 m²
Værelser4
Opført1970
EnergimærkeD

Om ejendommen

SOLGT! INDFLYTNINGSKLAR VILLA MED MARKUDSIGT KUN TI MIN. FRA SILKEBORGS BYLIV

Det tager ikke mere end ti minutter at køre fra centrum af Silkeborg og ud til jeres nye adresse i den lille landsby, Resdal, som ligger lige nord for byen - og på den korte tid skiftes butikker, kultur og byliv ud med fred, ro og smuk natur. I får hjemme i et hyggeligt lokalmiljø omgivet af bølgende marker, og naturen følger med jer hele vejen hjem, for I overtager en indflytningsklar etplansvilla i første parket til det åbne landskab; med i købet hører altså en skøn, afslappende udsigt til mark og små skovområder.
 
I vil straks falde til i Resdal, og I vil også med det samme føle jer til rette på Resdal Bakke 27. På den lukkede vej ligger jeres 70’er-villa trygt og godt, og den bærer tydeligt præg af løbende vedligehold, mens den samtidig har bevaret 70’er-arkitekturens charme, så indendøre møder I en bolig med både pæne rammer og en hyggelig, varm atmosfære. Takket være hjemmets pæne stand kan I flytte direkte ind og nyde tilværelsen. Boligen råder over 130 m2, som med fire værelser, et bad, et bryggers, et dejligt køkken og en vinkelstue giver god plads til børnefamilien. Turen starter i en entré med indbygget opbevaringsplads i de originale, charmerende skabe, som går igen på tre af de fire værelser. Det er en super planløsning, der fordeler kvadratmeterne, så de tre værelser ligger i husets ene ende sammen med flisebadeværelset, og det udgør en oplagt børneafdeling - forældrene kan få deres egen base i modsatte ende. I hjertet af huset ligger de opholdsrum, som sætter kulissen for familielivet; køkkenets grønne skabsfronter tilfører hjemmet et herligt strejf af farve, og her er plads til en lille spisekrog, så kokken kan holdes med selskab, og dagen kan vendes over et glas vin. Der er fra køkkenet åbnet op ind mod stuen, så I kan også have et øje på børnene, der leger, og I kan fornemme varmen fra den skønne brændeovn.
 
Gennem stuens brede vinduer kan I følge årstidernes skiften i haven, og når sommeren kommer, kan I indtage den lækre træterrasse med udsigt til marker, flagstang, højbede og gamle træer. Her venter et dejligt udeliv i fred og ro - men stadig kun en kort køretur fra Silkeborg og få minutter i bil fra motorvejen. Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering