Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Villa · Hvalsø · Sag 1920000666

Orupvej 2

4330 Hvalsø · Lejre Kommune Kommune

Del bolig
BoligtypeVilla
Boligareal219 m²
Kælderareal20 m²
Grund4.308 m²
Værelser6
Opført1982
EnergimærkeA2010

Om ejendommen

SOLGT! RUMMELIG EJENDOM MED STOR HAVE MIDT I ET AF DANMARKS MEST NATURSKØNNE OMRÅDER

Der er ikke mangel på plads på den skønne, mulighedsrige grund eller i den lyst indrettede bolig.
 
Ejendommen er det perfekte match, hvis I ønsker at skifte bylivet ud med en tilværelse mellem skove og marker, hvor I samtidig har let adgang til alle dagligdagens fornødenheder. Her venter jer en skøn ejendom, hvor I til fulde får fornemmelsen af at leve i pagt med naturen. På den anden side af Orupvej folder skoven sig ud, mens vidtstrakte marker indrammer grunden, der ligger privat med afstand mellem jer og nærmeste nabo.
 
Blomstrende frugttræer, køkkenhave med højbede og en hyggelig bålplads pryder matriklen, hvor I ganske uforstyrret kan læne jer tilbage og skue ud over Lejres smukke istidslandskab. Solchancerne er ideelle på den sydvendte terrasse, og med 4.308 kvadratmeter grund samt både skur, værksted og carport er mulighederne mange.
 
219 kvadratmeter venter jer, når I træder indenfor, så om I drømmer om mere albuerum eller leder efter et hjem, der kan rumme både børn og voksne, er I kommet til det rette sted. Boligen gemmer på charmerende detaljer inde såvel som ude, ligesom der er sørget for højt til loftet i alrummet, der står i åben forbindelse med førstesalen og har udgang til terrassen.
 
Husets lyse indretning indeholder et køkken med køkkenø og direkte kig ind i skoven. Derudover finder I en stue med hyggelig læsekrog, to gode værelser, et stort badeværelse med brus og badekar samt en entré. I kan yderligere møblere en førstesal, som består af en stue, endnu to værelser og et stort loftsrum. Endelig har I mulighed for at udnytte kælderen til både vaskefaciliteter og opbevaring.
 
I befinder jer aldeles naturskønt med omfangsrige skovarealer rundt omkring, som I kan opleve ved at følge en sti blot 200 meter fra hoveddøren. Blandt de grønne trækroner finder I efter 10 minutters cykeltur de store Bidstrupskove, hvor I kan bade i Avnsø, der er en af Sjællands reneste søer, overnatte i shelter eller prøve kræfter med et 9 km langt mountainbike-spor.
 
Når det kommer til hverdagens bekvemmeligheder, har I små syv minutters kørsel til Hvalsø og Lejre, hvor der findes skoler, institutioner, indkøb og togstationer. Ellers tager turen til Roskilde ikke mere end 20 minutter i bil, mens en halv time i tog fra Lejre station bringer jer til Københavns Hovedbanegård.
 
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering