MULIGHEDSRIG EJENDOM TÆT PÅ HVERDAGENS FORNØDENHEDER
På Aalborgvej 5 udbydes nu en ejendom med mange muligheder. Det er dermed bare at give sig i kast med de kreative indretningsideer, for det er der altså masser af råderum på adressen, som tilmed placerer sig ikke langt fra naturen og i kort afstand til indkøb og skole.
Ude fra vejen møder dit blik en rød murstensejendom, der bare venter på, at du vil sætte dit personlige præg og indrette dig efter egne behov og ønsker. Du finder hertil også et stort disponibelt rum fuld af spændende anvendelsesmuligheder og et udeområde, som du tilsvarende selv kan forme.
I stueplan kan du tilgå to stuerarealer der er let opdelt i hvert sit designerede område, og hvor du har plads til lidt af hvert. Den ene fortsætter sågar direkte ind i et rummeligt køkken, hvilket betyder, at du sikres masser af albuerum under madlavningen. Derudover står et godt værelse og et bruseværelse til rådighed i husets nedre etage, mens flere kvadratmeter modtager dig på førstesalen. Her træder du op til en repos, der lukker op til yderligere to værelser foruden et rummeligt badeværelse. Afslutningsvis har du adgang til en god og særdeles brugbar kælder, hvis areal indbefatter et vaskerum, et gæstetoilet og to store disponible rum. Her er det kun fantasien, der sætter grænser.
I Hornum har du alt det nødvendige tæt på med kun 2 minutters gang til indkøb, 5 minutter på cyklen til Hornum Skole og pasningstilbud i gåafstand. Byen byder ydermere på idrætsforening og rideklub. Markerne breder sig ud i alle retninger i landskabet, der generelt prydes af dejlig natur, således at rolige omgivelser indrammer lokallivet, samtidig med at det kun kræver knap 10 minutter i bil at nå frem til Aars, hvor endnu flere tilbud lokker.
Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.