Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Villa · Bylderup-Bov · Sag 192SK-243235

Ravsted Hovedgade 16

6372 Bylderup-Bov · Aabenraa Kommune Kommune

Del bolig
BoligtypeVilla
Boligareal196 m²
Grund784 m²
Værelser4
Opført1969
EnergimærkeG

Om ejendommen

SOLGT! RUMMELIG FAMILIEVILLA I AKTIVT BYSAMFUND

Lad boligjagten tage jer med til den lille, hyggelige by, Ravsted, hvor vi netop nu har fornøjelsen af at udbyde en lys og rummelig etplansvilla, der passer perfekt til børnefamilien. Der er tale om en klassisk 60’er-villa, der folder sig ud med intet mindre end 196 kvadratmeter, så plads er der nok af. Derudover fremstår boligen velholdt, så det bliver nemt at føle sig hjemme i de dejlige omgivelser.
 
Der venter jer et godt førstehåndsindtryk, når I ankommer til adressen, for her præsenteres I for en stor indkørsel med fine højbede. I kan parkere bilen i carporten, hvorfra I kan bevæge jer tørskoede indenfor til begge husets to indgangspartier. De mange kvadratmeter fordeler sig bl.a. på en separat værelsesafdeling, hvor I finder tre regulære værelser og et stort, stilrent badeværelse med brus. Derudover byder boligen også på et praktisk bryggers, endnu et badeværelse, et viktualierum og nogle dejlige opholdsrum: et funktionelt vinkelkøkken og en stor stue. Sidstnævnte giver jer rigelig plads til både hverdagsstunder og familiefester. Det er et stort, lyst rum, som er indrettet med både en hyggelig brændeovn og en dør, der leder jer videre ud i udestuen. Her får I en masse skønne bonuskvadratmeter, hvor I kan sidde med eftermiddagskaffen og fri udsigt til de grønne omgivelser i haven.
 
Villaen ligger på en 784 kvadratmeter stor grund, som foruden huset også giver plads til en herlig have; her vil sommerdagene flyve afsted på den sydvendte træterrasse, og I kan ligeledes indrette jer med et lille cafésæt på husets østvendte side, hvor morgensolen venter.
 
Alt det placerer sig i de trygge rammer af fredelige Ravsted, som udgør en tryg base for blandt andet børnefamilierne. Byen byder på sammenhold og lokalt engagement; her holdes gang i både købmand, to skoler, flere daginstitutioner og slagteren. Derudover er der også svømmebad, idrætsforening, spejdere, forsamlingsgård og klubber for såvel unge som ældre. Hvert år mødes man også til fællesspisning og musik til den årlige byfest. Derudover er der ca. halv times kørsel til Flensborg, hvor der er gode handlemuligheder, samt alt hvad en storby ellers kan byde på. 
 
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering