Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Sommerhus · Holbæk · Sag 192SK-243207

Gransporet 1, Kisserup

4300 Holbæk

Del bolig
BoligtypeSommerhus
Boligareal36 m²
Grund2.244 m²
Værelser2
Opført1963

Om ejendommen

SOLGT! Det er fred, ro og ægte sommerhusstemning, der møder jer på Gransporet 1, hvor jeres nye fristed ligger i den naturskønne kulisse af en 2.244 m2 stor grund indrammet af høje, flotte træer.

Det er fred, ro og ægte sommerhusstemning, der møder jer på Gransporet 1, hvor jeres nye fristed ligger i den naturskønne kulisse af en 2.244 m2 stor grund indrammet af høje, flotte træer. Her er det et klassisk, sortmalet træhus, der står klar til feriedagene med gode bøger foran brændeovn og koldskål på terrassen. Alt det ligger perfekt placeret i det attraktive sommerhusområde ved Kisserup Strand, og I finder huset i trygge rammer på en lukket vej i gåafstand fra vandet. På stranden leder den 175 m lange badebro jer ud til den fine sandbund, og scenen er dermed sat for en frisk morgendukkert, mens I senere på dagen kan tage cyklerne på udflugt ud i det smukke landskab her på Tuse Næs. Halvøen folder sig ud med marker, der bugter sig mod den lange kyststrækning, og mod øst venter skoven, som lægger op til en picnic i det grønne. Det er med andre ord den perfekte kulisse for de fremtidige ferieminder. De gode oplevelser fortsætter hjemme på Gransporet. Huset ligger helt privat og ugeneret mellem grundens høje træer. Her kan I træde indenfor til en venlig ferieoase, for vægge og lofter har fået en tur med den hvide malerpensel, så alt fremstår lyst og indbydende. De fleste lofter er desuden ført til kip, hvilket skaber en rar og luftig atmosfære. Pladsen fordeler sig med et bryggers, et bad og et wc som er separeret fra hinanden, meget praktisk, et værelse og et hyggeligt opholdsrum, hvor stue og køkken ligger ud i ét. Køkkenet er fra 2019 og passer flot ind i den hyggelige sommerhusstil, med hvide elementer og træbordplade, mens stuen fuldendes af en brændeovn, som vil sprede varme og hygge. Til slut får I også en stor udestue med rigelig plads til at samles; her kan I nyde eftermiddagskaffen med fri udsigt til alt det grønne omkring jer, og når sommervejret melder sin ankomst, vil hele tre terrassedøre skabe en flydende overgang til solen på de store træterrasser, der omkranser huset. Der er installeret en varmepumpe. I får en drøm af en have med masser af frugtbuske og frugttræer samt en stor valnøddetræ, hvor I nemt finder både sol og skygge, ligesom I har god plads til såvel bålplads som hængekøjer. Haven får ofte besøg af dådyr, fasaner, harer og små søde egernfamilier. Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering