Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Sommerhus · Tikøb · Sag 192SK-243002

Langesøvej 23, Langesø

3080 Tikøb · Helsingør Kommune Kommune

Del bolig
BoligtypeSommerhus
Boligareal79 m²
Grund5.263 m²
Værelser4
Opført2022

Om ejendommen

SOLGT! MODERNE SOMMERHUS PÅ UNIK GRUND MED SKOV OG SØ

Blandt idylliske omgivelser ligger dette fine sommerhus fra 2022, der står som nyt. Her er der grøn natur, så langt som øjet rækker, og da grunden ligger mellem fredede bakker, marker og træer, får I ro til at skabe livslange ferieminder for både store og små. Her er hele 26 m2 i et smukt anneks.
Med en grund på over 5000 kvadratmeter er det selvsagt, at I her får rigeligt med plads og muligheder. De skønne udearealer prydes bl.a. af en idyllisk sø, hvor I kan sejle og fiske med børnene, mens grunden også rummer et helt ugeneret skovareal, der rummer en fantastisk biodiversitet med over 100 år gamle rododendroner, smukke åkander og meget andet, der tilsmiler den botanisk interesserede. Desuden er der en stor græsplæne, der indbyder til leg, mens I også har mulighed for at bygge til og lave shelter, bålplads eller noget helt tredje. På matriklen er der allerede etableret et anneks, der f.eks. kan udgøre et gæsteværelse, og så er huset tilknyttet en bred carport. Der er slutteligt anlagt flere hævede træterrasser, hvor I altid kan finde en solrig plet at slå jer ned i og kigge på de mange dyr, der kigger forbi i løbet af dagen.
Fritidshuset er opført med fokus på bæredygtighed, samvær og nær kontakt til naturen, hvilket bl.a. sikres med de store vinduespartier. Sigende for indretningen er åbne, lyse rum, der har højt til loftet, og som er indrettet med lyst træ fra gulv til loft. Samlingspunktet er det store og indretningsvenlige leverum, hvor I også finder det pæne Svanekøkken med alt i hårde hvidevarer. Desuden er der tre gode værelser, der kan indrettes efter eget ønske, mens der også er et moderne badeværelse med vaskefaciliteter og separat bruseniche. Dertil er huset helårsisoleret samt opvarmet via en moderne varmepumpe, hvorfor det kan benyttes året rundt.
Fra adressen vil en kort køretur på bare 7 minutter vil bringe jer til Hornbæk Strand, hvor der er liv, spisesteder og børnevenlig sandstrand. I har også kort afstand til Gurre Sø, Gurre Hegn og mange andre områder, der lokker jer ud i naturen. Når indkøbene skal klares, er der blot fire kilometer til Tikøb, som både har supermarked og bageri, så lad endelig bilen stå og hop på cyklen.
Dette er et sommerhus som ingen andre.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering