Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Villa · Glumsø · Sag 192SK-240391

Ringstedvej 14, 4171 Glumsø

4171 Glumsø · Næstved Kommune Kommune

Del bolig
BoligtypeVilla
Boligareal136 m²
Grund693 m²
Værelser4
Opført1917
EnergimærkeC

Om ejendommen

SOLGT!

Det er en villa med muligheder, vi nu udbyder til salg her på Ringstedvej 14 i Glumsø. Her får I 136 fine og veldisponerede boligkvadratmeter, og dertil kommer selvfølgelig en dejlig have og en central beliggenhed med kort afstand til alt det, byen har at tilbyde.

Denne ejendom er opført i 1917, og den har et klassisk arkitektonisk udtryk med bl.a. halvvalmet tag - rammerne om en god bolig er sat inde såvel som ude, men ejendommen kunne trænge til modernisering hist og her, hvilket giver jer mulighed for at sætte jeres helt eget præg. Den 693 kvadratmeter store grund er absolut til at overskue, da 386 kvadratmeter er vej, så haven er absolut overkommelig, alligevel er der både indkørsel til bilparkering samt en virkelig hyggelig have, hvor I kan tilbringe solskinsdagene under åben himmel. Den grønne beplantning kræver minimal pasning og pleje, og det sydvendte terrassemiljø fungerer som en intim gårdhave, da den på hyggeligste vis er indrammet og vindafskærmet.

Planløsningen i stueetagen fordeler sig over en entré, et værelse med gode anvendelsesmuligheder, et bryggers, et rummeligt badeværelse med glasafskærmet bruseniche samt et stort leverum med plads til hygge og samvær, da køkkenet, spisestuen og dagligstuen lægger sig i åben forbindelse. Hjemmet afrundes med førstesalen, som byder på yderligere to værelser. Det her er med andre ord et godt og velfungerende hjem, som fortjener at blive oplevet med egne øjne.

Med denne villa bliver I en del af Glumsøs hyggelige lokalsamfund, og byen byder på alt, hvad I har brug for. Ungerne får trygge rammer at vokse op i med nærtliggende daginstitutioner, skole og sportshal, mens selve byen huser gode indkøbsmuligheder, slagteri, bageri, biograf, apotek og togstation med regionaltog mod Helsingør og Næstved. I bil tager det heller ikke andet end 11 minutter at køre til Ringsted, og herfra er der nem adgang til motorvejen.

Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering